- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / VIII Bog. Fødsel og Daab /
7

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 1. Fødsel

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

1



EN lille Verdensborgers forventede Komme vakte i det 16de
Aarhundrede større Røre end nu til Dags. Foruden de
Forberedelser, der til enhver Tid maa træffes, var der den Gang en
Del Hensyn at tage, som senere er bortfaldne. Hertil hørte i
første Række de mangehaande Former for Forsigtighed, som
den vordende Moder maatte anvende
for at skærme sig og
sit Foster.

Landet var hjemsøgt af Ulve. Disse havde, efter hvad der
sagdes, en mærkelig Evne til paa lang Afstand at kunne spore
svangre Kvinder. Lykkedes det en Ulv at komme over en
saadan, sønderrev den hende og fortærede hendes Foster. Det var
derfor en Hovedregel, at en Kvinde, der ventede sin Nedkomst,
maatte ikke vove sig for langt fra Hjemmet og aldrig opholde
sig, hvor Hjælp ikke var nær. Om Magister Grundet, Rektor i
Ribe og fra Aar 1554 Sognepræst ved Domkirken sammesteds,
veed vi, at det var hans Moders vidunderlige Frelse under slige
Forhold, der blev Skyld i, at han bestemtes til Gejstlig. Hans
Forældre var fattige Bønderfolk ved Vejle. Moderen var en Dag
gaaet vel langt hjemme fra, da hun pludselig fik Øje paa en Ulv.
Forfærdet flygtede hun ind mellem noget Kvæg, og hørte fra
dette usikre Ly, hvorledes Ulven tudende hidkaldte sine
Kammerater. I sin Dødsangst lovede hun da, at det Foster, hun bar
under Hjerte, skulde være viet til Herren, et Løfte, som hun
efter at være bleven frelst opfyldte efter Evne ved at holde
Barnet til Studeringer[1].

Overtroen forøgede yderligere Faren ved Ulve. Man havde
nemlig at vogte sig ikke blot for de naturlige Ulve, men ogsaa


[1] C. F. Wegener: Historiske
Efterretninger om Anders Sørensen Vedel. Fol S. 21—22.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:01:53 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dagligt/8/0007.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free