Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / VIII Bog. Fødsel og Daab / 10 (1914-1915) Author: Tr. Fr. Troels-Lund Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 1. Fødsel

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

svangre Kvinder. Og ligesom der gaves Varulve, saaledes gaves
der ogsaa fortryllede Bjørne. Disse, de saakaldte "Hamløbere",
var til visse Tider nødte til at løbe om i Bjørneham, og
Forbandelsen hævedes ikke, førend de fik sønderrevet en Kvinde,
der gik svanger med et Drengebarn. Dette skaanede de, thi
lykkedes det dem at holde det i Live og opfostre det, var
Fortryllelsen med det samme hævet. Rigtige Bjørne var derimod
kendelige paa, at de med største Velbehag aad Fosteret. Iøvrigt synes
der ogsaa at have været dumme eller følsomme Bjørne, der,
fortryllede af de blide Toner, tog en Sækkepiber for en Kvinde (Fig. 1).


Fig. 1. Bjørn og Sækkepiber.
(Efter Olaus Magnus 1555.)

Naar en Kvinde overrumpledes af en Bjørn, og Hjælp var
fjærn, var der ikke andet for, end at søge at paavirke dens ædlere
Følelser. I visse Egne af Norge antog man, og antager man endnu,
at Bjørnen er ridderlig nok til at skaane Fosteret, naar den
mærker, at det er et Pigebarn. Et virksomt Middel var det at tiltale
Bjørnen venligt og kalde den for "Bedstefader" (Fig. 2). Lapperne
anvender samme Middel for at holde Bjørnen fra deres Hjorde,
idet de kalder den for "Bedstefader med Skindpelsen". Men
hjalp intet andet, var der gammel Erfaring for, at eet Middel
forslog, det var, naar Kvinden uden Undseelse blottede sig paa
usømmelig Vis. Bjørnen grebes da af Skamfølelse og vendte om.
Troen paa dette Middel har holdt sig i Norge til den nyeste Tid.
Aar 1883 hedder det saaledes: "Dette blev mig i Eid fortalt
skulde have hændt en dér endnu levende Kvinde. Hun sprang

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>