Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 1. Fødsel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
lade tage Maal af sig, ikke gaa over en Tærskel, hvor Knive
plejede at slibes, eller hvori nogen havde hugget med en Økse,
ikke gaa over en sammensunken Grav eller en græssende Hests
Tøjr, ikke gaa under en ophængt Snor eller en Savebuk, ikke
gaa baglænds, ikke sætte sig paa en uaflaaset Dragkiste o. s. v.,
o. s. v. Ved alle slige Forseelser vilde hun ufejlbarlig paadrage
sit Barn de dertil svarende Sygdomme eller sig selv en haard
Forløsning[1].
En ganske egen Maade at forberede sig paa var uden Tvivl
den, der endnu stadig anvendes af Landalmuen i Danmark: at
krybe ved Midnat nøgen mellem de sammenvoksede Grene
paa et Træ. Den Dag i Dag er i mange Egne af Danmark
Saadanne sammenvoksede Træer ganske glatslidte om Aabningen
paa Grund af den hyppige Brug[2]. Midlet, der iøvrigt anvendes
baade mod Svangerskab og for at opnaa en let Forløsning, peger
hen paa en Overtro af ældgammel Oprindelse. Under forskellige,
men nærbeslægtede Former udtrykker det fra Evropa til Indien
en og samme Tro paa Genfødelsens signende Kraft[3].
En Betingelse for, at dette Middel skulde virke, var, at det
anvendtes hemmeligt. Det samme gjaldt om et tilsvarende
Middel, der var af langt værre Art. Det bestod i ved Midnat nøgen
at krybe igennem en Hestesele eller hellere igennem en paa fire
Kæppe udspændt "Horse-Ham", det er den Hinde, hvori Føllet
er født. Hvo, der gjorde sligt, fødte uden Smerte, men af
Børnene blev Drengene til Varulve, Pigerne til Marer. Disse sidstes
Lod var om muligt værre end deres Brødres, idet de var fordømte
til om Natten at plage Mænd eller Heste med deres "Mareridt",
og kun faa Eksempler havdes paa, at en Mare var bleven løst
fra Fortryllelsen og endt lykkelig[4].
Hvad der voldte ikke ringe Bekymring baade hos den
vordende Moder og hendes nærmeste, var den gængse Tro, at hun
i denne sin Tilstand var et særlig urent Væsen, jo nærmere
ved Fødselen, des fjærnere fra Gud. Denne Tro stammede fra
Katolicismens Dage og var en naturlig Følge af, at man havde
betragtet det, at forblive ugift, som Udtryk for Hellighed.
Ligesom Klosterløftet indviede til Gud, saaledes gjorde Fødselen
baade Moder og Barn til Hedninger og gav dem Djævelen i Vold.
Forgæves henviste man til Jomfru Marias og Elisabeths Møde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
