- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / VIII Bog. Fødsel og Daab /
15

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 1. Fødsel

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Tid anvendtes hertil i Reglen den saakaldte "Stenstue", der
saa ofte omtales i Folkeviserne ved saadan Lejlighed.

         "De slog over hende det Skarlagen-Skind";
         "Saa fulgte de hende i Stenstuen ind".

"Hun gik sig i en Stenstue", "Stolt Hellelille ganger i Stenstuen
ind" o. s. v. var de stadige Betegnelser for en nær forestaaende
Fødsel. Ligesaa i Norge og i Sverige:

         Brått går jungfrun i stenstugan in,
         Der føder hun två rosendekind[1].

I Visen om Malfred og Salemand Tygesøn hedder det:

         Det var Malfred Grevens Dotter
         Gaar for sin Moder at staa:
         "I give mig Lov, min kær Moder!
         I vor Stenstue at gaa."

         Da svared hendes kær Moder,
         Hun stod i Skarlagen røde:
         "Der plejer ingen i Stenstuen at gaa,
         "Foruden de Børn ville føde"[2].

Dette synes dog at være et vel stærkt Udtryk. I en anden Vise
siger nemlig en Jomfru:

         Midt udi min Faders Gaard
         Der stander en Stenstue:
         Der plejer jeg med mine Møer
         Hver Nat i at sove[3].

Ligesom det ogsaa hedder i en Vise:

         Moder lærte Datter sin
         For inden den Stenstue:
         "Og du skal ikke gifte dig,
         Og det skal du mig love"
[4].

Stenstuen synes, som Navnet kunde antyde, at have været
bygget af Sten og derfor fastere end Gaardens øvrige Træhuse
eller lerklinede Huse; den omtales ogsaa som det sikreste
Tilflugtssted, naar en Gaard angrebes[5]. Det er ikke usandsynligt,
at den tillige kan have været benyttet til Badstue, hvortil dens
mindre brandfarlige Bygningsmaade maa have gjort den vel


[1] Svend Grundtvig:
Danmarks gamle Folkeviser IV 482.
[2]
Nyerup og Rahbek: Udvalgte Danske Viser III 39. 190. IV 108—9. 117. 317.
[3]
Svend Grundtvig: Danmarks gamle Folkeviser. IV 155 og 159.
[4] E. Tang Kristensen: Jyske Folkeminder II 181.
[5] Nyerup og Rahbek:
Udvalgte Danske Viser III 155—58.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:01:53 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dagligt/8/0015.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free