- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / VIII Bog. Fødsel og Daab /
18

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 1. Fødsel

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Barselseng og Vuggen, i Baggrunden den store Himmelseng med
grønne Spærlagen. Hvor Begivenheden ikke kom altfor uventet,
havde selve den, der "redte til Barsel", vel i Reglen ogsaa sørget
for at gøre dette i snævrere Forstand, saa at Sengen stod færdig.
Aar 1605 blev det saaledes overfor en ung Student, der ved et
Præstekonvent i Løveherred havde begaaet adskillige Kaadheder,
særlig lagt ham til Last, at "han var sprunget op i en Barselseng,
der stod opredt i Stuen", og havde besudlet den[1].

Selve Forløsningen overværedes i Reglen kun af Kvinderne.
Dog var det i enkelte Egne, f. Eks. hos Bønderne i Telemarken,
Skik, at Manden skulde være til Stede for at vise sin
Beredvillighed til at dele alt, ondt som godt, med sin Hustru. Den
Mand, der ikke opfyldte denne Pligt, ansaas for et Dyr, et
Udskud af Menneskeheden[2]. En hertil svarende Skik forekom endnu
i det 19de Aarhundrede i flere Egne af Tyskland, hvor den
fødende Hustru skulde anbringes paa Mandens Skød[3].

Fødselen lettedes ved adskillige Midler, over hvilke der
med Rette hvilede et hemmelighedsfuldt Skær. Hertil hørte den
Bøn til Jomfru Maria, som enten den fødende selv eller de
hjælpende Kvinder for hende skulde bede:

         "Mutter Maria! laan mig Nøglerne dine,
         At jeg kan aabne Lænderne mine"[4].

Denne Bøn anvendes endnu den Dag i Dag i Finveden i
Sverige[5].

I Lund opbevaredes tidligere en "Jomfru Marias Særk", der
var et ypperligt Middel under slige Forhold. Den havde nok
oprindeligt tilhørt den hellige Margrete, en at Ærkebisp Absalons
Slægtninge, der var bleven dræbt i Slutningen af det 12te
Aarhundrede. At den var i høj Anseelse, kan ses af, at Christian
den Første Aar 1468 skrev til Domkapitlet med Bøn om at faa
den udlaant[6].
Folk, der boede for langt herfra, nøjedes med at
iføre den fødende en Messehagel eller andet kirkeligt Skrud,
hvoraf der efter Katolicismens Afskaffelse kom ikke faa Stykker
i verdsligt Eje. I Mangel heraf skrev man nogle Skriftsteder, især
Begyndelsesordene af Johannes Evangelium, paa en Papirstrimmel
og hængte den om den fødendes Hals.

En gammel Erfaring var det, at ingen Forløsning kunde


[1] Danske
Magazin 3die Række VI 171. Selve Fødslen foregik forøvrigt vistnok
ikke i Barselsengen, men enten paa Bænken eller sikkert hyppigst,
som endnu ofte i Norge, i en knælende eller liggende Stilling paa
Gulvet udenfor Sengen. Norsk Magazin for Lægevidenskaben 3die Række
XV 693-99.
[2] Norsk historisk Tidsskrift 2den
Række III 202.
[3]
Fr.Panzer: Beitrag zur deutschen Mythologie II (München 1855) 306.
-- Norsk Magazin for Lægevidenskaben. 3die Række XV 695-97.
[4]
P. Edvardsen Friis: Underretn. om Schielschiør Kjøbstad. (Sorø 1759.)
S. 354. -- J. M. Thiele: Danmarks Folkesagn III. S. 82.
[5] Hyltén-Cavallius: Wärend och Wirdarne II
(Sthlm. 1868). Tilläg. S. X.
[6] Bring: Monumenta Scanensia I 100-101.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Feb 4 11:50:11 2022 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dagligt/8/0018.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free