- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / VIII Bog. Fødsel og Daab /
34

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 1. Fødsel

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

stillede paa egen Haand sin Hustrus, Karin Månsdatters
Nativitet. Herved var imidlertid den betydelige Vanskelighed, at hun,
der var Datter af en fattig Soldat, ikke havde paalidelige
Oplysninger om sin Fødselsstund. Klokken 20 Minutter over 7 skulde
hun være kommen til Verden, men om det var paa den 6te
Oktober eller paa den 6te November 1550 vidste hun ikke. Erik
den Fjortende tog begge Muligheder med i Beregning og
opstillede et særskilt Nativitet for hvert af de to Tilfælde
[1].

Heldigst var det naturligvis, om Beregningen kunde
blive foretagen kort efter Fødselen, medens saavel
Fødselsøjeblikket som alle Biomstændigheder ved
Himmellegemernes daværende Stilling endnu var i
friskt Minde. Hver Gang Kong Frederik den Andens og
Dronning Sophias Ægteskab blev velsignet med en Søn,
sendtes straks de
fornødne Oplysninger til Tyge Brahe, som saa fik travlt med at
beregne, hvilke Stjerner der i det givne Øjeblik havde været i
Opgang, hvilke i Nedgang, samt i hvilket af Dyrekresens tolv
"Huse" hver af Planeterne i Øjeblikket havde befundet sig. Et
vidtløftigt Festskrift blev Følgen, der sikkert er blevet imødeset
med største Spænding af Forældrene. Maaden at drage Slutninger
paa var den sædvanlige: der tillagdes Planeterne Egenskaber,
svarende til de latinske Gudenavne, som de bar, og deres
Indflydelse antoges snart at vinde, snart at tabe i Vægt, alt
efter det "Hus" i Dyrekresen, hvori de just befandt sig.

illustration placeholder

Fig. 10. Christian den Fjerdes Nativitet beregnet af Tyge Brahe.
(Efter Haandskrift i det kongelige Bibliotek i København.


[1] Handlingar rorande Skandinaviens historia XI. --
Ahlqvist: Karin Månsdotter (Sthlm. 1874) S. 30.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Feb 4 11:50:11 2022 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dagligt/8/0034.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free