Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 1. Fødsel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
indsuge den Saft, der randt ud af den anden Ende. Uvilkaarlig
kommer man herved til at tænke paa Livstræet, Asken Ygdrasil
[1].
I Bearn i Sydfrankrig var det Skik at lade den lille suge paa
et Stykke Hvidløg med Vin til. Dette var saaledes Henrik den
Fjerdes første Maaltid i denne Verden, og imens sad hans Moder
Jeanne d’Albret og sang, hvad hun efter Landets Sæd havde
maattet gøre under hele Forløsningen[2].
Alle disse Fremgangsmaader var uden Tvivl Rester af
ældgamle, hedenske og kristelige Indvielsesskikke. En af de yngste
Bestanddele var i saa Fald vel Korsets Tegn og Signeformularen,
der svarede til, hvad der havde været Brug i den Tid, da
Norden kristnedes, idet mange dengang "primsignedes", det vil sige
korsedes og signedes og herved viedes til Kristne, ofte længe
førend den egentlige Daab foregik.
Reformatorerne maatte selvfølgelig være fjendtligt stemte mod
alt dette, ikke mindst fordi det skrev sig fra den katolske Tid.
Peder Palladius kan ikke noksom ivre derimod: "Hvor en
gammel, Skarns, papistisk Kvinde er Jordemoder, dér er gerne
Djævelen inden Døre med hende, og dér vil ikke gerne gaa vel
til". "Det være langt fra, at en Jordemoder skal fare med
Trylleri, Signelse, Manelse heller Trolddom. Hvo der kan høre det
enten af hendes egen Mund eller af nogen anden Kvinde, og vil
ikke vare Herskabet ad, paa det at der kunde ages et Hundrede
Læs Ved til hendes Ars (med Orlov sagt), at hun kan føa en
sviende Hale, som hun har fortjent, – da er den, der holder,
saa god som den, der flaar".
Men hvor meget end Reformatorerne prædikede mod Signen
og Maalen; hvor meget de end spottede over "at maale paa
tværs og endelangs med en indviet Traad", "at gaa for, at gaa
bag, at kysse i Bagen (med Orlov sagt) og primsigne"; hvor meget
end Christian den Fjerde og tilsidst Danske Lov forbød alt sligt
under Straf, saa veg de gamle Skikke kun langsomt Skridt for
Skridt. Endnu i Begyndelsen af det 17de Aarhundrede kan det
af Christian den Fjerdes Forbud ses, at Signen og Maalen dreves
almindelig ogsaa blandt Adelen. At det samme var Tilfældet for
Borgerstandens Vedkommende endnu i det 18de Aarhundrede,
fremgaar af Ordene i Holbergs "Barselstuen":
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
