Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 2. Indbydelse til Daab. Kristentøj
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Forældrene og den, hvis Navn Barnet fik, vilde det komme til
at slægte Gudmoderen mest paa. Hun maatte fremdeles være
snarraadig og behændig, have en god Hukommelse og være vel
inde i alt det meget, der skulde iagttages ved en saadan
Lejlighed. Ønskeligt var det, om hun kunde give Die og paa denne
Maade trøste sit lille Gudbarn undervejs. I enkelte Egne af
Vestjylland har en tilsvarende Skik endnu holdt sig, idet den, der
"holder Huen", her er en Kone og indbydes til at give Barnet
Die, selv om det slet ikke er sikkert, at hun kan[1]. Foruden det
rent hensigtsmæssige ved saaledes at sørge for Føde til den lille
i den lange Tid, førend man atter naaede hjem, stod hermed
uden Tvivl en Overtro i Forbindelse. Det synes, som om man er
gaaet ud fra, at Barnet ikke maatte faa Modermælk, saa længe
begge endnu var Hedninger. Under Paaskud af, at Moderen ikke
kunde give Die endnu, eller at hendes Mælk i den første Tid
ikke var Barnet tjenlig, har det i hvert Fald været Brug indtil
det 19de Aarhundrede i flere Egne i Danmark at lade Barnet gaa
paa Omgang mellem de besøgende Kvinder i de første Dage af
dets Levetid[2].
Et maatte man derimod vel vogte sig for, det var, at man ikke
til Gudmoder valgte en, der selv ventede sin Nedkomst. Det ene
af Børnene vilde da tage Velsignelsen og Førligheden fra det
andet, saa at et af dem maatte dø. En og samme Kvinde kunde
"ikke bære" to Børn af forskellig Alder[3].
Antallet af de øvrige Faddere var forskelligt. I den
katolske Tid havde det været meget begrænset, efter Bestemmelserne
egentlig kun tre ialt, nemlig to mandlige Faddere og en
Gudmoder for et Drengebarn og to Kvinder og en Mand for et
Pigebarn[4].
Ganske vist var disse Bestemmelser undertiden blevne
overskredne[5];
men under mindre Forhold, i Landsogne f. Eks.,
hvor Omgangskresen kun var ringe, havde man vel vogtet sig
for at gaa for vidt. Det at staa Fadder sammen medførte nemlig
efter katolske Begreber et aandeligt Søskende-Forhold,
der udelukkede alt fremtidigt Ægteskab mellem Fadderne. Strengt
taget kunde ikke heller deres Børn, som aandelige
Søskendebørn ægte hinanden, i hvert Fald ikke uden forud erhvervet
kirkelig Tilladelse[6]. Under slige Forhold kunde da let i en afsides
Egn en søgt Fadder, naar han ikke passede nøje paa og kun holdt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
