Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / VIII Bog. Fødsel og Daab / 103 (1914-1915) Author: Tr. Fr. Troels-Lund Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 3. Daab og Barselgilde

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Fig. 53. Døbefont (af 1737) i Vor Frelsers Kirke i Kristiania.
Nu i Norsk Folkemuseum.
(Efter Harry Fett.)

den Dag skulde døbes, saa det et Øjeblik ud til, at en fattig
Kvinde skulde komme først og faa sit Barn døbt i Guldvandet.
Bedstemoderen fik hende imidlertid trængt til Side, saa at den,
hvem Guldets Kraft var tiltænkt, ogsaa fik Gavn deraf, og lod
derpaa, straks efter sit Gudbarns Daab, Guldet optage af Døbefonten.
Som forstaaeligt var, vakte denne Strid Forargelse, Sagen
paaklagedes og kom tilsidst til Universitetets Betænkning[1].

Den Overtro, der her laa til Grund, var foruden
Troen paa Guldets Magt, tillige en Tro paa,
at Daabsvandet tabte sin Styrke ved at anvendes til flere. Denne
Overtro har holdt sig endnu mange Steder i Sverige. I Wärend
f. Eks. maa Klokkeren skaffe nyt Daabsvand til hvert Barn. I
modsat Fald vilde det Barn, der døbtes bagefter, arve det
førstdøbtes Egenskaber. Var det første f. Eks. en Dreng og det
andet en Pige, vilde denne faa Skæg paa Hagen som hin, og omvendt
[2].

Et ganske eget og vanskeligt Spørgsmaal var det, om Daabsvandet
under særligt ugunstige Forhold, f. Eks. ved Nøddaab, kunde
erstattes ved andet. Allerede tidligt i den katolske Tid var
dette Spørgsmaal blevet rejst og af Ærkebispen i Norge indanket
til Pavens Afgørelse. I streng Vinter eller paa øde Sted maatte
det kunne hænde, at Vand ikke var til snart at skaffe, og
undertiden havde man da i Norge tyet til at døbe Barnet i – Øl.
Var nu denne Daab gyldig eller ej ? Ærkebiskop Sigurd i Nidaros
indberettede Sagen, og Pave Gregor den Niende gav ham den 8de
Juli 1241 føl-


Fig. 54. Døbefont fra Borre Kirke i Norge.
Nu i Norsk Folkemuseum.
(Efter Harry Fett.)

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>