Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 6. "Kirkegang"
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
var noget, der kunde slaa til for lange Tider i en fattig Præsts
Husholdning.
Men derfor gør det et lige ynkeligt Indtryk at se: det 16de
Aarhundredes Gejstlighed ad denne Vej maatte tilkæmpe sig Føden.
End ikke Peder Palladius’ hjertelige og troskyldige Tone slaar
til – selv om man nok saa meget husker paa, at han jo var
Biskop, og altsaa ikke talte sin egen Sag, men blot sine fattige
Undergivnes – til ganske at dække Hulheden og det markskrigeragtige
i en Opfordring som denne til at yde "Hædersoffer": "Nu
gaar den Dannekvinde op at ofre, og de andre Dannekvinder med
hende, som følge hende udi Kirken og gøre hende den Hæder og
Ære, som hun kan gøre dem igen, naar deres Tid kommer. Og jo
des fattigere en Dannekvinde er, des hellere gak med hende! Dine
Øjne sidde højt oppe i dit Hoved; er der en Blegn nede paa din
Fod, da ser du med baade dine Øjne, at det skal ikke blive værre.
Est Du rig og evnende, saa send ogsaa ind til den fattige
Dannekvinde, forsmaa hende ikke, for hun er fattig! Du vedst ikke end,
hvad dig selv kan overgaa, inden Du døer af Verden; alt plejer
man gerne at tage ind med den Skæppe, man maaler ud med"[1].
Enhver mærker, at der er noget kunstlet i denne Tankegang,
noget unaturligt og ikke følt i denne Omhu for den fattige
Dannekvinde. Hun skulde jo slet ikke have Ofret; det var Præsten,
hvem det tilfaldt, og det var ene ham, hvis Sag Peder Palladius i
forblommede Udtryk talte.
"Kirkegangen" holdt sig som fælles Skik i Danmark indtil
omkring Aar 1660. Saa afskaffedes den af Kongefamiljen og
Adelen, og en Snes Aar efter var Skikken ogsaa "abrogeret og aflagt"
hos den velstaaende Bybefolkning[2]. Forgæves nedlagde enkelte
Præster kraftig Indsigelse herimod og fik endog den verdslige
Øvrighed til at paabyde Skikken indført paany. I Aarhus indgik
saaledes Aar 1686 to Præster ved Domkirken med en
Ansøgning til Kongen, hvori de meddelte, at den Skik, at "indlede"
Barselkvinder, havde bestandig været overholdt, lige indtil "for
faa Aar siden nogle Særsindede undslog sig herfor". De ansøgte
derfor om, at det maatte paalægges Øvrigheden at vaage over,
at den fremdeles overholdtes. "Hs. Majestæt vilde herved ikke
blot vise sin store Naade mod os fattige Guds Ords Tjenere,
men og mod Menigheden, hvis Enighed og Rolighed endog heri
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
