- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / VIII Bog. Fødsel og Daab /
147

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 6. "Kirkegang"

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Barn fulgtes i de Tilfælde, hvor Barnets Daab og Moderens
Kirkegang holdtes paa samme Dag; og det kunde ogsaa falde ganske
naturligt, naar "Kirkegangen" forklaredes som Moderens
Takkegang til Kirke, at hun da medbragte det, hvorfor hun takkede; men
dette synes langtfra overalt at have været anset for nødvendigt.

En herhen hørende Skik, der herskede i Sønderjylland i det
16de Aarhundrede, bestod i, at Gudmoderen eller en af
Kvindefadderne forærede den spæde en Skindpels til "Kirkegangen".
Især hvis flere havde samme Tanke, kunde et Hus saaledes blive
forsynet med et Antal Dukkeskindpelse, som det siden kunde
falde svært nok at finde Anvendelse for. Det er derfor vel
forstaaeligt, at Christian den Fjerde Aar 1600 forbød den hele Skik
som unyttig Pengespild[1].

*



Efter "Kirkegangen" faldt Hiemmet endelig helt i de gamle
Folder. Sammenholder vi alle de Forstyrrelser, som den lilles
Komme havde givet Anledning til, maa det indrømmes, at disse
langt oversteg, hvad en senere Tid har fundet nødvendigt. Dette
undrer des mere, som Begivenheden i det 16de
Aarhundrede gennemsnitlig vistnok gik hyppigere for sig end nu
til Dags
. Vi har tidligere omtalt den dalevende Slægts
Frugtbarhed, der stod i Forbindelse med flere baade udvortes og aandelige
Forhold i det 16de Aarhundrede. Her blot nogle Eksempler til
Prøve:

Holder vi os først til Adelsstanden, saa havde f. Eks. Henrik
Ranzau 12 Børn, Niels Friis til Hesselager 13 Børn, Henrik Friis
til Ørlunde 13 Børn, Esge Bille ligesaa, Jens Clausen Bilde havde
"16 dejlige Børn", Axel Juel ligeledes 16, Sigvard Grubbe 17,
Jacob Ulfeld 17, Peder Skram "18 smukke Børn", Hans Blome
ligesaa, Mogens Gyldenstjerne 23 Børn o. s. v., o. s. v. Ingen i
Norden naaede dog op paa Side med den tyske Adelsmand Babo
von Abensberg. Han skal have haft 32 Sønner, som alle ses
gengivne paa hosstaaende Billed (Fig. 60).

Samme Frugtbarhed var til Stede hos den gejstlige Stand
og Købstadbefolkningen. Af de to bekendte Borgere i Odense,
Oluf Bager og Knud Seeblad, havde den første 12, den anden 16


[1] Chr. IV’s Policeyordnung f. Flensburg
1600. Corpus Statut. Slesv. II 292. -- Om Gaver af Klædedragt til
Gudbørn i Tyskland, se: Ernewerte Policeyordnung der Statt Franckfort
1597. S. 25-26.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:01:53 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dagligt/8/0147.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free