- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / VIII Bog. Fødsel og Daab /
153

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 6. "Kirkegang"

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

at tyde paa en stadig Voksen af Ondet. I Kirkeordinansen
befaledes det Præsterne "flittelig i deres Prædiken at formane"
Kvinderne til at tage sig iagt for at ligge deres Børn ihjel.
Indtraf sligt alligevel, skulde Sognepræsten føre den skyldige for
Bispen, der skulde idømme hende en lempelig Bøde samt give
hende Afløsning fra hendes Skyld[1]. Men allerede ved
Aarhundredets Midte viste Tilfældene sig at være saa talrige, at denne
Forretningsgang ikke længer lod sig anvende. Arbejdet med at give
de skyldige Afløsning maatte lettes fra Bispen og fordeles til de
mange Provster, i hvilken Anledning der gaves disse en
Anvisning paa, hvorledes slige Sager skulde behandles.

Denne Anvisning, der endnu er bevaret, er i flere Henseender
god at faa Forstand af. For det første tog den Hensyn til det
Tilfælde, som Kirkeordinansen slet ikke havde forudsat, at det
kunde være Manden og ikke Konen, der havde trykket Barnet
ihjel. Dernæst paalagdes det Præsten saavidt muligt at faa
Vished for, om en af Forældrene eller begge havde været berusede,
da Ulykken skete. I Mangel heraf skulde han se at faa oplyst, om
det var foregaaet før eller efter Middag. Hensigten med denne
sidste Oplysning bliver klarere, naar det sluttelig paalægges
Provsten at lade det hele Forhør og Afløsningen finde Sted helst om
Formiddagen, da man efter Middag ikke havde nogen Borgen for,
at de Paagældende var ædru, og i modsat Fald kunde meget ondt
let blive Følgen[2].

Aar 1568 var man i Danmark naaet saa vidt, at der paa
Roskilde Landemode maatte forhandles om, hvorledes man skulde
bære sig ad med dem, der overbevistes om anden Gang at
have ligget et Barn ihjel. Bispen raadede Provsterne til, første
Gang at give vedkommende Afløsning uden videre, men i
Gentagelsestilfælde ikke at give Afløsning uden først at melde det
skete til den verdslige Øvrighed. At slige Forhandlinger ikke
førtes om tænkte Tilfælde, men at Virkeligheden svarede hertil,
kan ses af, at Aaret efter kunde Provsten i Løve Herred melde
om en Kvinde i hans Provsti, der havde ligget det tredje Barn
ihjel. Paa Begæring af den verdslige Øvrighed fik ogsaa hun
Afløsning[3].

Aar 1606 gjorde Christian den Fjerde Forsøg paa ved haarde
Midler at ændre Forholdene. Dødsstraf fastsattes for anden Gang


[1] Kofoed Ancher: Lovhistorie
II 525. -- H. Rørdam: Danske Kirkelove I 89. -- Kirkehistoriske
Samlinger IV 70.
[2] Suhm: Samlinger til den Danske Historie
I 2, 137-38.
[3] Kirkehistoriske Samlinger IV 505-6 og 507.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Feb 4 11:50:11 2022 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dagligt/8/0153.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free