- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / VIII Bog. Fødsel og Daab /
164

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 7. Striden om Djævlebesværgelsen ved Daaben

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

reder til Barsel, haver et helt Kapitel udi Kongens Ordinans,
hvorudaf du kan lære en dejlig Bøn, at skænke og give Vor
Herre Jesus det Foster, som du est med"[1]. Om hun saa havde
haft fire Kapitler i Ordinansen, saa omstødtes de alle den Dag,
Barnet bragtes til Kirke og viste sig at være djævlebesat og
Djævelens Eje, saa at denne først maatte uddrives af det, førend der
kunde være Tale om dets Daab.

Denne indre Modsigelse i det lutherske Grundsyn
paa Livet kunde ikke i Længden forblive upaaagtet. Saa længe
Luther og hans samtidige endnu levede, holdtes Spørgsmaalet
nede, dels af Frygt for Djævelen, dels af Ulyst til at efterligne
Calvin, der jo allerede havde afskaffet Djævlebesværgelsen ved
Daaben. Den ypperste Repræsentant for denne Retning i
Danmark var Peder Palladius, der baade oversatte et tysk Skrift til
Forsvar for Djævleuddrivelsen af de spæde[2] og samtidig
trøstede de bekymrede Mødre efter bedste Evne.

Men for den næste Slægt maatte Modsigelsen staa klart, og
dens ypperste Talsmand, Niels Hemmingsen, nævnede da ogsaa
i et af sine Skrifter Djævlebesværgelsen som et tiloversblevet
katolsk Misbrug, der burde afskaffes. Det blev dog imidlertid
ikke Niels Hemmingsen, fra hvem Striden kom til at udgaa.
Spørgsmaalet rejstes først ret, da en Præst paa Møen, Iver
Bartholin eller Iver Bertelsen, som han kaldtes paa Dansk, uden
videre paa egen Haand udelod Djævlebesværgelsen ved
Daabshandlinger[3].

*



Præsten Iver Bertelsens dristige Skridt, egenmægtigt at
udelade Djævlebesværgelsen ved Daabshandlinger,
kunde selvfølgelig ikke gaa upaatalt hen, og han stævnedes til at
møde for Københavns Universitets Domstol. Iver Bertelsen var
ikke ukendt med Forholdene ved denne; i sit paa Omskiftelser
rige Liv havde han, endog to Gange, været ansat som Universitetslærer.
Født i Middelfart af fattige Fiskerfolk var han, uden at
vi veed hvorledes, kommen til at studere og derpaa i en
temmelig ung Alder som Præst truffen sammen med Christian den
Tredje paa Koldinghus. Han maa have gjort et godt Indtryk paa


[1] P. Palladius: En Visitatz
Bog, udg. af Svend Grundtvig. S. 90-92.
[2] Palladius havde
Aar 1551 oversat et Skrift af Justus Menius: "Om Exorcismo, at den
ikke bør at fordømmes som en Trolddoms Vederstyggelighed, men maa
holdes med Gud og en god Samvittighed i den sædvanlige Handel hos
Daaben". Optrykt paany i Trondhjem 1751. 4to.
[3] Om Iver Bertelsen og hans Sag se nærmere:
Helveg: Den Danske Kirkes Historie efter Reformationen I. (Kbhvn.
1857.) S. 177-82. -- Ny kirkehistoriske Samlinger III 534-67. --
H. Rørdam: Kjøbenhavns Universitets Historie II 40-47. 507-28.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Feb 4 11:50:11 2022 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dagligt/8/0164.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free