Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 7. Striden om Djævlebesværgelsen ved Daaben
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
reder til Barsel, haver et helt Kapitel udi Kongens Ordinans,
hvorudaf du kan lære en dejlig Bøn, at skænke og give Vor
Herre Jesus det Foster, som du est med"[1]. Om hun saa havde
haft fire Kapitler i Ordinansen, saa omstødtes de alle den Dag,
Barnet bragtes til Kirke og viste sig at være djævlebesat og
Djævelens Eje, saa at denne først maatte uddrives af det, førend der
kunde være Tale om dets Daab.
Denne indre Modsigelse i det lutherske Grundsyn
paa Livet kunde ikke i Længden forblive upaaagtet. Saa længe
Luther og hans samtidige endnu levede, holdtes Spørgsmaalet
nede, dels af Frygt for Djævelen, dels af Ulyst til at efterligne
Calvin, der jo allerede havde afskaffet Djævlebesværgelsen ved
Daaben. Den ypperste Repræsentant for denne Retning i
Danmark var Peder Palladius, der baade oversatte et tysk Skrift til
Forsvar for Djævleuddrivelsen af de spæde[2] og samtidig
trøstede de bekymrede Mødre efter bedste Evne.
Men for den næste Slægt maatte Modsigelsen staa klart, og
dens ypperste Talsmand, Niels Hemmingsen, nævnede da ogsaa
i et af sine Skrifter Djævlebesværgelsen som et tiloversblevet
katolsk Misbrug, der burde afskaffes. Det blev dog imidlertid
ikke Niels Hemmingsen, fra hvem Striden kom til at udgaa.
Spørgsmaalet rejstes først ret, da en Præst paa Møen, Iver
Bartholin eller Iver Bertelsen, som han kaldtes paa Dansk, uden
videre paa egen Haand udelod Djævlebesværgelsen ved
Daabshandlinger[3].
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
