- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / VIII Bog. Fødsel og Daab /
166

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 7. Striden om Djævlebesværgelsen ved Daaben

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

pantsatte til en pommersk Adelsmand, og dennes Foged blev
herved til en Magt, hvis Myndighed i visse Henseender rakte videre
end Kongens.

Fogden forfulgte Iver Bertelsen af et godt Hjerte. Han
haanede ham ved at lade ham afmale i Borgestuen og Billedet bruge
til Skive ved Vaabenøvelser; senere kom han med den
tvivlsomme Undskyldning, at det var et Portræt ikke af Præsten,
men af Fanden. Det var uden Tvivl ogsaa Fogden, der paa
Præsteenkens Anstiftelse fik Iver Bertelsen anklaget baade for
Udeladelsen af Djævlebesværgelsen ved Daaben og for et andet
Forhold, der mulig har været anvendt som Paaskud for dennes
Afslag paa hendes Frieri, nemlig Iver Bertelsens Trolovelse
med en Pige fra Ribe, hvilken Trolovelse senere paa ulovlig Vis
skulde være hævet. Endelig var det Fogden, der, da Præsten
vilde drage til Roskilde for at forsvare sig i disse Sager, undsagde
ham paa Livet, saa at den ulykkelige Præst ikke kunde komme
af Sted, førend Fogden tilsidst gav ham en Art Lejde til at drage
bort.

Iver Bertelsen var ligeledes ilde faren med Hensyn til sine
Dommere. Det var alle hans tidligere Medlærere ved
Universitetet, af hvilke flere vistnok endnu kunde huske "de
Forelæsninger, hvorom Opslag var sket, men som ikke var blevne
holdte". Og det havde næppe stemt dem mildere imod ham, at
han i Mellemtiden just fornylig havde vovet at udeblive, skøndt
han var stævnet for en Domstol som deres. De havde da ogsaa
tilraadet Lensmanden at "lade ham hente, som man plejer at
hente andre, som ikke vil lyde Kgl. Maj.s og Eders Bud og
Stævning".

Endelig mødte da Iver Bertelsen for Retten den 20. Januar
1567.

Det var ikke mindre end tre Sager, der skulde paadømmes,
en for hver af de tre Beskyldninger: Udeblivelse fra
Retten, Udeladelse af Djævlebesværgelsen
og Ophævelse
af Trolovelsen
.

Allerede i den første Sag viste det sig, hvor lidet Iver
Bertelsen havde at haabe af disse Dommere. Skøndt han angav som
Hovedgrund til sin Udeblivelse, at han ikke havde turdet drage
af Sted for Fogden, der havde undsagt ham paa Livet, hvilket

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Feb 4 11:50:11 2022 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dagligt/8/0166.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free