Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 7. Striden om Djævlebesværgelsen ved Daaben
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
er nyt, kan man lettelig hugge det op, saa det ikke gør mere
Bulder." Ligefrem tagne sigtede disse Ord naturligvis til Iver
Bertelsens foretagne Forandring, men de lod sig ogsaa anvende
paa selve Kirkeordinansens Bestemmelser om Daaben, der
ligeledes var af temmelig ny Dato og, for saa vidt de maatte vise sig
at være mindre heldige, endnu lod sig "hugge op uden synderlig
Bulder". Derpaa gik Rasmus Glad over til at tale om Iver
Bertelsen selv og sagde, at han ikke kunde dømme Magister Iver til
at handle mod sin Samvittighed, men naturligvis burde han dog
først have spurgt Bispen. Heri ligger hans Uret, "dog tykkes mig,
at man kan ikke plat fordømme ham".
De følgende Talere søgte hver især i en kort Sætning at
balancere mellem de forskellige Hensyn og betjente sig herved af
det latinske Sprog som det bøjeligste. Medens de fleste af dem
erklærede, at han havde handlet "male", mildnede Prof.
Katholm dette Udtryk til et "non recte", ja Prof. Hammer endog til
et »minus bene".
Sluttelig samlede Rektor alle Udtalelserne i følgende Ord til
Lensmanden: "Kære Bjørn! disse Dannemænd dømmer alle
sammen, at ingen ærlig Person maa noget forandre af sin egen
Myndighed, og derfor tykkes dem Mr. Iver at have ilde gjort".
Saavel Bispen som Niels Hemmingsen tog dog straks efter Ordet
for at anbefale den anklagede til Kongens Naade.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
