Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 7. Striden om Djævlebesværgelsen ved Daaben
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
denne "Elsker af Orden og Fred", der haves for Øje, naar det
hedder: "De begaa en forfærdelig Brøde, der for Ro og Freds
Skyld finde sig i en saadan Gudsbespottelse". Mod selve Skikken
anføres iøvrigt en Mængde Indvendinger, hentede fra Biblen og
Kirkefædrene. Om Forfatterens eget usvækkede Mod og
uforandrede Overbevisning vidner en Udtalelse som denne: "Hver
Ordets Tjener bør ikke blot misbillige denne ugudelige Skik, men
selv give Eksemplet ved at udelade den, om han saa udsætter
sig for at miste Ære, Liv og alt sit Velfærd. Thi Guds Befaling
staar over alt menneskeligt, og forbandet den, der adlyder
Skabningen mere end Gud!"[1]
Iver Bertelsen kunde længe nok larme i sin Celle og kræve
en retfærdig Domstol nedsat; ingen gad høre paa ham. Forgæves
skrev han til Kongens Hofpræst og bad ham anraabe Kongen
om, at hans Sag paany maatte prøves. Forgæves fik han enkelte
Rigsraader i Tale om samme Sag, naar de paa Gennemrejse
opholdt sig i Sorø Kloster. Forgæves skrev han til Sjællands nye
Biskop, hans fordums Ven, og bad om Bistand. Der var kun een
Betingelse, paa hvilken han kunde hjælpes, det var, hvis han
vilde tilbagekalde sit Kætteri og bede om Naade. Biskoppen
opfordrede ham hertil, men den fangne svarede: "Aldrig saa længe
jeg lever, indlader jeg mig paa at bede om Naade, førend min
Sag er lovlig paadømt. Lad dem bede om Naade, som ulovlig
have dømt mig, jeg forlanger kun Retfærdighed. Hermed staar
og falder jeg. Thi jeg kan ikke tilbagekalde noget, førend det er
afgjort, hvad der er det rette. Men skammeligt og ugudeligt handle
de, der ved Trusel om evigt Fængsel søge at aftvinge mig en
Tilbagekaldelse"[2].
Tre Aar sneg sig saaledes hen. Ynkelig saa Fangen tilsidst ud
i sin selvlavede Dragt. Kjortelen var efterhaanden omsyet til
Trøje, Hoserne stærkt forkortede. De luvslidte Pjalter ydede
ham ikke længer Værn mod Kulden og formaaede ikke at skjule
hans Nøgenhed. Men lige fast holdt han ved ikke at lade sig
tvinge til at svigte sin Overbevisning.
Just som han saaledes var dreven til det yderste, stundede dog
Forløsningen til. Den kom under en Form, som han havde
fortjent, men i en langt fyldigere og rigere Maade, end han
nogensinde havde kunnet drømme om. Det er et Træk, som er værd
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
