Full resolution (TIFF)
- On this page / på denna sida
- 7. Striden om Djævlebesværgelsen ved Daaben
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
indbringende Dekanat ved Ribe Domkapitel, der havde udgjort hans
Forgængeres Lønning, men ogsaa deres betydelige Samling af
Bøger og Haandskrifter udleveret.
Det var, saaledes sikret i den kongelige Gunst, at Venusin
endelig skred til en ny Kamp mod Djævlebesværgelsen ved
Daaben. Der kan ikke være nogen Tvivl om, at han i sit Hjerte
stadig havde næret den samme Opfattelse af denne Skik.
Begivenheden 1588 havde nødt ham til at holde inde, Dommen
1596 føjet en Krænkelse til. Men nu aabnede der sig ny Udsigt
for ham til at komme den forhadte Skik til Livs. Og han
benyttede den.
*
I Samtaler med den unge Konge begyndte Venusin at omtale
det forargelige i denne katolske Levning, Djævlebesværgelsen
ved Daaben. Christian den Fjerde lyttede opmærksomt til, og det
varede ikke længe, førend den unge Konge ganske var vunden.
Venusin glædede sig af Hjertet. Thi efter al menneskelig
Beregning maatte den Mine, som han her havde faaet anlagt, blive af
aldeles afgørende Virkning. Hvad var en Præst paa Møen, i
København eller paa Hveen mod den, der nu agtede at tage Sagen i
sin Haand! Hvo skulde kunne sige nej, naar nu Kongen selv
befalede Skikken afskaffet?
Det første Skridt hertil skete paa Herredagen i København i
Foraaret 1606. En Dag, da Rigsraaderne var samlede til Frokost
hos Christian den Fjerde, tog denne Ordet, og i en
velovervejet Tale angreb han Djævlebesværgelsen ved
Daaben, hvilken han betegnede som en gudsbespottelig Kirkeskik.
Forskellige Opfattelser kom derefter til Orde. Nogle holdt paa, at
man ikke ubesindig burde afskaffe den gamle Skik, andre at
det i nærværende Tilfælde godt lod sig gøre, atter andre, at man
dog først burde indhente Teologernes Betænkning. Kongen lod
da foretage en Afstemning, og ved denne viste det sig, at der ikke
var Uvillighed til at gaa ind paa Afskaffelsen[1].
Straks efter Herredagens Slutning udgik da den 6te April en
kongelig Skrivelse til Professorerne ved Københavns Universitet
og Rigets samtlige Biskopper. Kongen meddelte dem, at han af
"nogle lærde Mænds idelige Konversation" havde fornummet, at
[1] H. Rørdam:
Kjøbenhavns Universitets Historie IV 562.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Sat Dec 9 19:01:53 2023
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/dagligt/8/0190.html
