- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / VIII Bog. Fødsel og Daab /
197

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 7. Striden om Djævlebesværgelsen ved Daaben

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

de mulig undgaa hinanden. Men Søturen kom til at vare
overmaade længe, 30 Dage fra Helsingør til Gravesend[1]. Det er ikke
usandsynligt, at Kongen og Rigsraaderne stundom har søgt
Adspredelse ombord, paa engang til Belæring og Tidkort, ved at
pudse de to lærde Kamphaner sammen.

Hvor dybt Uviljen mellem de to bundede, er i det mindste
sindbilledligt udtrykt ved, at det er Resens Sønnesøn, hvem vi
skylder en højst mærkelig Efterretning om Venusin. Ifølge hans
Meddelelse skrev al Venusins Lykke sig fra en fortryllet Ring,
Djævelens Værk. Han havde erhvervet den i sin Ungdom, og ved
Hjælp af den opnaaede han Lærdom, Anseelse og Gunst hos alle.
Men det ængstede ham, at han ikke atter kunde blive af med
Ringen eller fri for dens Aand, der, naar han var ene, plagede ham
med sit Selskab. Forgæves kastede han den bort, paa Møddingen,
paa Ilden, i Havet; bestandig sad den igen paa hans Finger. I sin
Fortvivlelse styrtede han da tilsidst sig selv med Ringen i en
Brønd i Sorø og døde saaledes[2].

Ringens Aand viste sig dog afmægtig, hvad Sagen om
Djævlebesværgelsen angik, alt fra den Stund denne havde fundet sin
Talsmand i Resen. Thi forunderlig let tabte nu Fortryllelsen sig.
Kongen, der før Englandsrejsen endog havde indladt sig paa det
ejendommelige Skridt selv at bryde Loven til Gunst for sin nye
Opfattelse, var efter Hjemkomsten mærkelig omstemt. Der var
nu ikke længer Tale om at afskaffe Djævlebesværgelsen.
Tværtimod, alt faldt igen i sit gamle Leje, den norske Kirkeordinans
udkom uden den paatænkte Forandring, og hvert Forsøg paa at
faa Bevægelsen rejst paany stødte paa afgjort Modstand. Det hele
afsluttedes med, at Sjællands Biskop, Peder Vinstrup, der den
11te Maj 1606 havde udeladt Djævlebesværgelsen ved
Barne-daaben i Frue Kirke, Aaret efter maatte frem paany - tredje
Gang i samme Sag, – denne Gang for at indprente Stiftets
Præster, at alle udøbte spæde var aandelig besatte, og at ingen
Gejstlig maatte understaa sig paa egen Haand at udelade
Djævlebesværgelsen[3].

Hovedpersonerne gik det paa meget forskellig Vis. Venusin
modtog vel efter sin Hjemkomst en ny kongelig Gunstbevisning,
idet Christian den Fjerde løste ham fra hans Stilling ved
Universitetet og gjorde ham til Lensmand i Sorø. Men i Virkeligheden


[1]
N. Slange: Christian den Fjerdes Historie I. (Kbhvn. 1749.)
S. 231-32.
[2] Dänische Bibliothec III 27.
-- E. Pontoppidan: Kirchen-Historie des Reichs Dänemarck III
(Kopenh. 1747) S. 582. -- H. Rørdams Tvivl om V.s Dødsmaade.
Kirkehist. Saml. 3die Række I 272-73.
[3] Kirkehistoriske Samlinger VII 56-57.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Feb 4 11:50:11 2022 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dagligt/8/0197.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free