- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / IX Bog. Trolovelse /
12

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 1. Bekendtskab. Forbudne Ægteskabsgrader. Nattefrieri. Valg af Ægtefælle for en anden

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

med sit Søskendebarn, Kejser Karl den 5tes Datter Maria, hvad
Niels Hemmingsen ikke glemmer at fremhæve. Og i Sverige var
Gustav Vasa gaaet endog et Skridt videre, idet han, da hans anden
Hustru Margrethe Lejonhufvud Aar 1551 døde, tvang hendes
Søsterdatter, Katarina Stenbock, til at skille sig ved sin Trolovede
og blive Kongens tredje Hustru. Denne Forbindelse var i stærk
Strid med den almindelige Sømmelighedsfølelse, idet den jo efter
Datids Begreber svarede til Ægteskab mellem Søskende, og
altsaa stred ikke blot mod "Lands Lov", men ogsaa mod "Guds
Lov", det vil sige: Moseloven. De svenske Biskopper gjorde da
ogsaa, hvad de kunde for at hindre det, men da Gustav Vasa ikke
desto mindre lod Brylluppet staa, maatte de sluttelig love at tie
dertil som til en fuldbyrdet Kendsgerning[1].

Ifølge gammel Vane var Datiden saa indlevet i, at Giftermaal
mellem beslægtede var utilstedeligt, at den endog havde ondt ved
at godkende det i de faa Tilfælde, hvor Loven tillod det. Der var
saaledes efter Datids Lovgivning intet til Hinder for, at en Mand
kunde ægte sin afdøde Hustrus Broders Enke. Men den
dagligdags Tankegang var her mere fintfølende end selve Loven og
misbilligede alligevel et saadant Giftermaal, da begge Ægtepar jo
hver især havde været "eet Kød" og altsaa alle fire Personer var
at anse for Søskende.

Niels Hemmingsen omtaler et Tilfælde af denne Art, der vakte
Forargelse: "Udi Køge nogle Aar siden var en from Mand ved
Navn Simon Skriver, og en anden from Mand ved Navn Thomas
Nielsen, nu baade salige med Gud. Denne Thomas Nielsen haver
sig til Hustru Simons Søster. Simon dør hen, desligeste ogsaa
hans Søster, som var Thomas Nielsens Hustru. Her leve igen
Simons Hustru og Thomas Nielsen. Disse gav sig sammen i
Ægteskab, hvoraf mange tog sig Forargelse til, dog med Urette,
fordi de gjorde hverken imod Guds Lov eller imod menneskelig
Lov"[2].

*



Disse strenge Bestemmelser om Ægteskab mellem beslægtede
maatte nødvendigt faa Indflydelse paa Maaden, hvorpaa
Bekendtskab mellem de giftefærdige stiftedes og Valget blev
truffet.


[1] O. Celsius:
Konung Gustaf Den Førstes Historia II (Lund 1792) 723-26.
[2] Niels Hemmingssøn: Om Ecteskab. (Kbhffn. 1572.)
S. 101-2.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:02:08 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dagligt/9/0014.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free