Full resolution (TIFF)
- On this page / på denna sida
- 1. Bekendtskab. Forbudne Ægteskabsgrader. Nattefrieri. Valg af Ægtefælle for en anden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Skikken synes for den nordiske Adels Vedkommende at have
tabt sig i Løbet af det 17de Aarhundrede, vistnok for en Del paa
Grund af forandret Husbrug med flere Dagligværelser, friere
Omgangsforhold mellem de to Køn og herved given Lejlighed
til at mødes uhindret om Dagen og vel endelig ogsaa paa Grund
af Klædedragten. Det maatte nemlig synes en ret vanskelig
Opgave for et Par at ligge sammen paa Tro og Love hver især med
en vidt strittende Pibekrave, den kvindelige Part tillige med
svær Hoftepude og omfangsrig Krinoline. Og ved at aftage noget
af disse Klædningsstykker var man – selv om Skørtet ærbart
bandtes om Halsen i den manglende Pibekraves Sted – efter
Datids Begreber inde paa det usømmelige (Fig. 3). Medens
Skikken saaledes afsig selv aftog og ophørte hos den nordiske Adel,
holdt den sig derimod hos Nordens Bondestand.
*
Det har sin Interesse at følge den Skik "at ligge paa Tro
og Love", saaledes som den har holdt sig hos Nordens
Bønder ned imod vore Dage. Dels giver de Former som vi her
lærer at kende, os utvivlsomt Vink om meget, der fandt Sted
ogsaa i det 16de Aarhundrede, men hvorom de magre Beretninger
fra hin Tid intet melder. Dels bliver Skikkens Indhold
et andet for os, idet vi her faar den at se i ufordærvet, livskraftig
Tilstand, lærer at forstaa den som mere end blot løjerlig
Ubehøvlethed, som virkelig Bærer af sædelige Værdier.
Skikken har været overordentlig udbredt. I Danmark, hvor
den nu vistnok helt er ophørt, minder endnu kun den bekendte
Folkesang derom: "Det var en Lørdag Aften, jeg sad og vented’
Dig". Men i Norge derimod, Sverige og Finland udgør Nattebesøg
endnu i mange Egne den sædvanligste Vej, ad hvilken Ægteskab
stiftes. Det samme er Tilfældet paa de tidligere svenske Øer ved
Liflands Kyst. Paa Vesterhavsøerne, særlig Sild og Før, har
Skikken holdt sig indtil langt ind i det 19de Aarhundrede. Det
samme gælder Femern; og dybt ned i Tyskland lader i det
mindste Sporene af den sig forfølge[1].
Naturligvis har en saa vidt udbredt Skik været underkastet
ikke faa stedlige Forandringer. De fælles Træk er dog de
[1] Jac. Nicol. Wilse:
Rejseiagttagelser I (Kbhvn. 1790) 298. -- Wille: Beskrivelse
over Sillejords Prestegj. (Kbhvn. 1786) S. 254-55. -- Eilert Sundt:
Om Giftermaal i Norge (Christiania 1855) S. 223-33. -- Eilert Sundt:
Om Sædeligheden i Norge. (Christiania 1857) S. 51-88. -- Folkevennen.
(Kristiania) 1858, S. 91-115. 1859, S. 267-77. 1862, S. 159-66. --
C. Linnæus: Wästgöta Resa (Sthlm. 1747) S. 69. -- Knut Nilsson Lenæus:
Delsbo Socken i Norra Helsingland (Sthlm. 1764) S. 197-202. --
Sam. Ödmann: Hågkomster från Hembygden och Skolan (4 Uppl. Örebro 1861)
S. 92. -- F. D. Crælius: Beskrifn. öfver Nås socken i Westerdals Fögderi
(Falun 1837) S. 27-28. -- Carl Save: Några Uplysningar om Dalmålet och
Dalallmogens folklynne (2dra Uppl. Sthlm. 1855) S 15-24. -- C. Russwurm:
Ejbofolke II (Reval 1855) S. 157. -- Sammlung der wichtigsten Abhandlungen,
welche in den Schleswig-Holsteinschen Anzeigen erschienen sind. I
(Tondern 1821) S. 51-57, 324-36 og 505 samt de heri anførte Henvisninger.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Sat Dec 9 19:02:08 2023
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/dagligt/9/0021.html
