Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 1. Bekendtskab. Forbudne Ægteskabsgrader. Nattefrieri. Valg af Ægtefælle for en anden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
den voksne Alder. I Nordslesvig begyndte man endog tidligere,
idet enhver, der blot var naaet til "Ten-Aarene", som de
kaldtes, det vil sige de Aar, der ender paa -ten: tretten, fjorten,
femten, seksten o. s. v., straks tog Del med og hver Helligaften
strøg om for at faa Sengelag hos Sognets ugifte Piger[1]. Alt efter
de enkelte Egnes Skik samledes man enten flere i Flok eller
strejfede alene om i Mørket fra Gaard til Gaard. En almindelig
Regel var det, at Sognets Grænse ikke burde overskrides. Dog
synes man i Finland at have sat en Ære i just at søge langvejs
bort. I Dalarne derimod var det kun tilladt at gæste Kvinder i
samme By. Ungdommen holdt selv Vagt over, at dette ikke blev
overtraadt. Man laa paa Udkig efter fremmede, og kom der en
fra en anden By, endsige fra et andet Sogn, fik han en saa ublid
Behandling, at han vel skulde tage sig iagt for at komme igen. I
Dalarne finder ogsaa Giftermaal kun Sted mellem Bysbørn[2].
Den kvindelige Ungdom ventede paa disse bestemte Aftener
det sædvanlige Nattebesøg, og Adgangen var derfor i Reglen
saare let, idet Dørene sjældent eller aldrig var aflaasede.
Nemmest for begge Parter var det, naar Pigerne havde deres Leje
ikke i den fælles Stue, men enten paa Loftet eller i et af
Udhusene, Fæhuset eller lignende. I Norge er det den Dag i Dag
i mange Egne Brug, at Tjenestepigerne Aaret rundt har deres
Natteleje i Fæhuset. Ud paa Vaaren, senest henad Sommeren,
naar "det tager til at blive værre med Lopperne i Sengekamret",
og det friske Hø i Laden vinker, flytter overordentlig mange ud,
stundom Husets Døtre med, og sover enten i Laden, paa Bu-Svalen
eller andetsteds saa halvt i det frie. I Dalarne sover om
Vinteren gerne hele Husstanden i samme Rum i Senge, der som
Hylder er tømrede ovenpaa hinanden. De øvre Hylder hedder
"hjällen" (det danske: Hjal), og Nattefrieri kaldes derfor ofte for
"Hjalgang". Men om Sommeren tyer gerne Pigerne om Natten
til Fæhuset[3].
Adgangen var altsaa Sommer og Vinter let nok. Naar Nattefrierne
kom ind, traf de enten den kvindelige Ungdom siddende
paa en Bænk eller i Reglen til Sengs, men altid paaklædte. Hver
søgte da hen til den, han helst vilde være hos, og lagde sig,
ligeledes fuldt paaklædt, hos hende.
For at bedømme de Sømmelighedsregler, der her gjorde sig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
