Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 1. Bekendtskab. Forbudne Ægteskabsgrader. Nattefrieri. Valg af Ægtefælle for en anden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
og "kola", et ret betegnende Udtryk, der eller brugtes om det
kedelige Hverv at ligge alene ude i Skoven og passe en
Kulmile[1].
Det omvendte Tilfælde kunde naturligvis ogsaa indtræde: at
man, hvor flere Piger laa i samme Seng, ønskede at underholde
sig med den, der laa inderst. Under disse Forhold anvendte man
i det mindste paa Før den Fremgangsmaade at lægge sig tværs
over Sengen, henover alle de iværende, med Munden op til Øret
af den, med hvem man vilde tale, og samtidigt anbringe sin Hat
mellem hende og nærmeste Nabo, paa hvilken Hat man derpaa
uafladeligt kradsede, for at ingen uden rette vedkommende skulde
kunne høre, hvad der sagdes[2].
Hvad der for en Del gav Nattefrierierne noget betryggende,
var, at de var et godkendt Møde for alle, i det mindste indenfor
samme Egn, og at enhver Gæst, om han end skjultes af Mørket,
dog i Virkeligheden var kendt. Det maatte derfor være Tegn
paa begyndende Forfald, naar disse Forhold hævedes, og enten
enkelte med Vold søgte at hævde sig Eneret til at aflægge
Besøgene, eller det blev Skik at skuffe Kvinderne ved at formumme
sig, opgive falske Navne o. s. v. Blodige Slagsmaal og Optøjer
af forskellig Art maatte blive Følgen, Udarten i usædelig
Retning ligger nær. Her var der al mulig Grund for Regeringen til
at skride ind.
Paa dette Udviklingstrin træffer vi Skikken i Holsten i
Begyndelsen af det 18de Aarhundrede. Det var den Gang en yndet
Fornøjelse ved Nattebesøgene at komme ukendt i Gaarde,
anrette saa megen Forstyrrelse som muligt, slaas med hvem man
mødte og sluttelig tage Hestene fra Mark eller Stald og ride
hujende bort paa dem til nyt Besøg. Allerede Aar 1702 og 1706
var der bleven udstedt Forbud herimod, og disse maatte i skærpet
Form gentages under Christian den Sjette, Aar 1737 forFemerns
Vedkommende, Aar 1740 for Førs. Der fastsattes her en Bøde
af 20 Rdlr. eller otte Dages Vand og Brød for at aflægge, modtage
eller overhovedet tilstede i sit Hus slige Nattebesøg. Hvo, der
ved samme Lejlighed borttog Heste, truedes med flere Aars
Tugthus- eller Fæstningsarbejde.
Disse haarde Bestemmelser var dog ikke i Stand til at faa Bugt
med Skikken. Den har holdt sig til det 19de Aarhundrede baade
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
