Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 2. Parternes Alder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Venner paa fædrene og mødrene, saa hun og kunde tale sine egne
Ord, Vilje og Mening".
Esge Bille blev forbitret. I sin Vrede skrev han til sin gifte Søn,
Peder Bille, og opfordrede ham til at ophidse sin Hustrus Familje
mod Svigermoderen. "Saa beder jeg dig, at naar de og du ville
derom forhandle hos Christoffer Rosenkrans, at du tilforn med
Lempe vil undervise Erik Krabbe, at han vilde tilskynde og bevilge
fornævnte Christoffer Rosenkrans, at han vilde tilskrive Fru Ide,
at hvis hun udi samme Tale og Lejlighed gør hannem med andre
flere den gode Jomfrues anbaarne Venner, som samme Tale
bevilget have, ordløse, da skal han gøre hende arveløs eller med
andre Saadanne haarde Ord, som hun kan lægge paa Sinde"
[1].
Denne Skrivelse har Interesse i mere end een Henseende.
Dels viser den i Almindelighed, at man kan aldrig være forsigtig
nok med slige Breve. Hvad hjalp det, at Hr. Esge havde skrevet
udenpaa: "Til min kære Søn Peder Bille paa Aarhusgaard udi
egen Hænde og ingen andre at opbryde". Han havde glemt at
tilføje: Brænd Brevet! og i 300 Aar har det nu ligget aabent for
enhver. Men dels og fornemmelig har Brevet Interesse, for saa
vidt det kaster et ejendommeligt Lys over Datidens Tænkemaade.
Hvad var nemlig denne Kvindes Brøde, hvorfor hun skulde gøres
arveløs eller trues med andre haarde Ord? Ingen anden, end at
hun adlød Loven. Den samme Lov, som var bleven udstedt for
elleve Aar siden, 1539, og som for et Par Aar siden var bleven
gentagen paany i den københavnske Reces af 1547, der klart og
bestemt forbød umyndiges Trolovelse. Og saa stærkt var
Folkeskik og Tankesæt i Strid mod denne Lov, at Landets højeste
Embedsmand kunde aabenlyst forhandle med Alverden om at
overtræde den, ja uden at rødme opfordre sin egen Søn, ligeledes
kongelig Embedsmand, til at øve Uret mod en Kvinde, fordi hun
agtede at lystre Loven.
Fru Ide Munk var imidlertid ikke den, der lod sig true fra sin
Mening. Det synes fuldt vel at have passet ogsaa paa hende, hvad
der siden blev sunget om hendes Datter:
Selv var hun en Frue mægtig og god
Og holdt sig som en Ridder anstod
I Adfærd, Miner og Lader.
Hun havde og under det Kvindebryst
En Ridders Hjerte og største Lyst
I Dyder at følge sin Fader.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
