Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 3. Kærlighed. Afgørende Egenskaber. Forældres "Raad"
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
kom, at Datiden var for ligefrem til ikke at blive sig den
sanselige Bestanddel af Elskoven bevidst. Hvad der yderligere maatte
kunne knytte sig til denne Følelse: Hengivenhed, Troskab, Mod,
Opofrelse, osv., kunde selvfølgelig være Genstand for Beundring
– Kæmpeviserne bærer jo noksom Vidne herom –, men disse
fremmede Bestanddele ligesom udskiltes enkeltvis og værdsattes
i hvert Fald ikke efter en ny Maalestok, fordi de var tilsatte
med Elskov. Hvad Nutiden kalder Forelskelse – denne
attraaende og dog selvhengivende Stemthed, hvoraf vor Literatur
bestandig fremdriver nye, mere sammensatte Former – stod for
hin Slægt, for saa vidt den overhovedet blev den vàr og tog
Hensyn til den, enten som blot Tanke-Spindelvæv, der intet var,
eller som latterlig Naragtighed. Vil man have en Maalestok for
Afstanden mellem dengang og nu, lægge man blot Mærke til,
hvor kejtet og uvant endnu Holberg bevæger sig, naar han skal
beskrive denne Følelse. Og dog levede han fire Slægtled efter, og
man havde i Mellemtiden alt udenlands fra lært at skrive
Hyrdedigte.
Det 16de Aarhundredes Opfattelse af Forelskelse egnede sig
da kun lidet til digterisk Gengivelse. Thi enten var Forelskelse
en blot tom Grille, en Særhed i Beslutningen, og i saa Fald burde
den uddampes og retledes ved behørig Brug af Fornuft. Her var
ingen Plads for digterisk Behandling. Og det mere, der fra denne
Side set mulig kunde siges at ligge i Forelskelsen, det trængte til
ganske anderledes kraftige Udtryk, som i Talemaaden: "Hvo
som vil leve vel een Dag, den skal slagte en Gaas; hvo som vil
leve otte Dage vel, den skal slagte et Svin; men hvo som vil leve
vel udi fire Uger, den kan tage sig en Hustru" [1];
eller i Betegnelsen for en gifts Forelskelse: "at blive ked af Gropenbrad
(Oksekød) og længes efter Vildbrad"[2].
Eller ogsaa var Forelskelse noget værre, en begyndende
Daarskab, der mulig kunde forspilde et helt Liv. Her krævedes da
sandelig ikke digterisk Forherligelse, men skarpe, dadlende
Udtryk, der kunde ætse den ud. Som Eksempel herpaa kan anføres
følgende Brev fra Rigsraad Jørgen Rosenkrans (Fig. 8) til hans
Søn Holger, om hvem Rygtet havde meldt hjem, at han i
Wittenberg var bleven forelsket i en Kvinde:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
