Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 3. Kærlighed. Afgørende Egenskaber. Forældres "Raad"
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
hilste de – Efterfølgerne af den Gejstlighed, hvem Giftermaal
havde været forbudt – Ægteskabet som den ene saliggørende
Havn, til hvilken Vejen nu ved Guds naadige Forsyn var aabnet
for alle. For dem kunde da umuligt Elskovens første Opvaagnen
stille sig som det ypperste – Attraa og uklare Længsler, dem
kendte man kun altfor vel fra Klostrets Dage – nej, selve
Besiddelsen, denne gudvélbehagelige Samvirken mellem Mand og
Kvinde, hvor – alt imens Børneflokken voksede – bestandig
ny og rigere Kærlighed skabtes mellem Mand og Hustru,
mellem Forældre og Børn. Ægteskabet blev da Midtpunktet i den
gejstlige Elskovens Pris. Og lidt efter lidt gennemsivede denne
Opfattelse Folket i dets Helhed. Den trængte ikke som i vore
Dage fornemmelig ud igennem en Literatur, men mest
gennem det mundtlige Ord, Taler i Kirken, ved Brudeskamlen, ved
Graven.
De to Tidsalderes Opfattelse af Kærligheden mellem Mand og
Kvinde blev altsaa vidt forskellig. Den ene lægger Tyngdepunktet
i Forholdets Begyndelse, den anden lagde det i dets Slutning.
Vor Tid priser Forelskelsen som Kærlighedens egentlige Blomst,
det 16de Aarhundrede betragtede Kærligheden som en
Frugt af Ægteskabet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
