Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 3. Kærlighed. Afgørende Egenskaber. Forældres "Raad"
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
eller se hinanden, bliver kede af Gropenbrad og længes efter
Vildbrad". Man ser da det Særsyn, at mangen slig Bejler enten
"vender sig hen til en slem Skarns Sæk", eller dog "ikke langt
efter Brylluppet haver sin Hest eller Hund kærere end sin
Hustru. Mangen længes efter sin Hustrus Død og sørger ikke mere
over hende, end om han havde tabt en gammel Taske. Han
forskrækkes vel, naar hun lægges ned udi Graven, ligesom et Asen,
naar Sækken falder af hannem. Men saa gaar han paa Loftet,
ikke at han vil hænge sig dèr, men at han kan se sig om udi
Gaden efter en anden"[1].
Lige overfor Skønhed gælder det da at se med de rette Øjne.
Før Brylluppet ikke at lade sig blænde af Dejlighed uden Dyder,
og ikke at lade sig skræmme af Dyderuden Dejlighed. "Et Æble,
endog hun er knortet, kan alligevel være godt". Efter
Brylluppet "skal Manden holde sin Hustru for den skønneste, klogeste
og dydeligste Kvinde, som kan være paa Jorden. Kvinden skal i
lige Maade tænke det samme om hendes Mand. Her udi skal
Mand og Kvinde have Ægteskabs-Øjne og ikke Skalke-Øjne"[2].
I Betragtningsmaaden af Skønhed nærmede den gejstlige
Opfattelse sig til den blot verdslige. Ogsaa denne gik ud fra, at
Skønhed havde intet[3] eller kun lidet at sige, og at Ægteskabet
burde bygges paa solidere Grund. Men medens den gejstlige
Veltalenhed satte det solide i Dyder eller, i Mangel heraf, i hint
ovennævnte, fromme, ægteskabelige Bedrag, krævede den
dagligdags Opfattelse noget mere solidt end som saa. Skønhed var et
forbigaaende Blændværk, men naar Forgyldningen gik af Sankte
Gertrud, var det dog den bedste Trøst, hvis der laa behørigt
Gods til hendes Alter. En Pose Guld kunde glatte mange Rynker,
og bedre end tænkte Dyder var dog en Medgift paa Snese af
Tønder Hartkorn, begge Ægtefæller til Fromme.
Dette var den ældgamle Grundbetragtning. Giftermaal var
en Handel. Og at denne burde være fordelagtig fulgte ligefrem
af sig selv; ellers varder jo ingen Grund til at handle. Det
verdslige Hovedraad var da dette: At enhver skulde se sig vel for,
førend han traf sit Valg. Hvad der forstodes ved at "se sig for", og
hvad det kom an paa at undersøge i Forvejen, det vidste enhver
uden Forklaring. Hvor fælles gennemgaaende denne Tankegang
var, kan ses af, at end ikke Kirken indlod sig paa ret at bekæmpe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
