Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 3. Kærlighed. Afgørende Egenskaber. Forældres "Raad"
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Sted, indskrænkede altsaa baade den guddommelige og verdslige
Lov sig.
Skik og Brug gik imidlertid langt videre. Saaledes som
Forholdene havde udviklet sig i det 16de Aarhundrede, krævedes
der, at baade han og hun forinden Trolovelsen skulde
indhente alle deres Slægtninges Sam tykke til Forbindelsen.
Ja man gik, af Navn i det mindste, et Skridt videre og forlangte
tillige "Venners" Raad og Samtykke, dog synes det, som om
man herved i Reglen kun har forstaaet: Slægtninge. Skulde man
imidlertid rette sig efter enkelte vidtgaaendes, f. Eks. Christen
Olsen Kallundborgs Anvisning, saa var Rækken af Raadgivere
end ikke hermed til Ende. Han lægger sine Læsere paa Sinde,
at det "at frygte Herren", er i Ægteskabssager ikke at følge sit
eget Hoved, men handle efter deres Raad, som er i Guds og
Forældres Sted, "nemlig: Forældre, Formyndere, Sjælesørgere,
Lærere og Tugtmestre, Slægt, Blodsforvante og bedste, betroede
Venner"[1].
Tidens staaende Udtryk for et lovligt Frieri – gentagne med
ringe Afvigelser i alle Ligprædikener – blev da disse: "Han
har med sine kære Forældres saa og Slægts og Venners Raad,
Vilje og Samtykke ladet bede om den og den"; og "hun er med
sine kære Forældres saa og Slægts og Venners Raad, Vilje og
Samtykke bleven ham tilsagt". At dette ikke blot var en adelig
Skik, men var trængt helt ned i Folket, kan ses af Peder
Palladius’ ovenomtalte Formaning til Bønderpigerne: "Beraad dig
med Slægt og Venner, gak ikke af deres Raad!"[2].
Det er Resterne
af denne Skik, der har holdt sig i Nutidens danske Vielsesritual,
hvor der, forinden Vielsen, spørges Brudgom og Brud, om de
har "beraadt sig med Slægt og Venner".
Dette stærke Forlangende om enstemmigt Samtykke fra Slægt
og Venner kunde vel nok i enkelte Tilfælde omgaas, og
Anmodningerne desangaaende hos Venner og fjærnere Slægtninge synke
ned til en blot høflig Meddelelse om, at man agtede at trolove
sig. Men som Regel fandt dette næppe Sted. Overalt, hvor man
havde en mulig Arv at forspilde – og det var jo overalt, hvor
der var Slægtskab, thi Dødsfald kunde slaa saa forunderligt ned
og aabne uventede Udsigter – dèr burde man vel vogte sig for
at træde nogen for nær eller undlade at give enhver den Ære,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
