Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 5. Ægteskab mod Slægts og Venners Vilje. Bortførelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
"Vi bede dig, Anders Eriksøn!
"Du stat af din Villie,
"Det synes et ringe Manddoms-Stykke
"En anden Svends Jomfru af gillie.
"Derpaa tænker kun Præster og Skræder,
"Som du vel haver spurgt.
"– Men havde Erik Banner levet,
"Du havde det ikke gjort.
Og det var Anders Eriksøn
Lydte ikke sin Moders Raad,
Red han sig til Eriksholm.
Derfor monne det saa gaa.
Omvendt udtaler Digteren den største Ros over Arild Urups
Slægtninge, der staar ved deres "Raad" til denne og, da han er
fraværende, paa hans Vegne gaar til Kongen for at sikre det
Ægteskab, som de har tilraadet. Dette var saa meget mere hæderligt,
som den ene af dem var en Broder til Arild Urups første Hustru,
og hun var jo nu død og dermed Svogerskabet hævet. Derimod
har Digteren selvfølgelig ikke et Ord at indvende imod deres
truende Tale til Kongen, et sikkert Vidnesbyrd om, at Digteren
selv var deres Standsfælle.
Herre Gud glæde hannem Mourits Podebusk,
Hjælpe hannem af Sorrig og Nød!
At han ikke glemte Svogerskabet,
Dog hans Søster var død.
Herre Gud være med den gode Otto Brahe!
Han svared som en Mand.
Han talte udi Arilds Sag,
Det spurgtes til Nørrejydtland.
Vil man sluttelig samle i et Fællesudtryk Forfatterens Dom over
alt det skete, Jomfru Tales, hendes Moders og Anders Banners
Optræden, saa er det dette, at deres Færd var meningsløs fra
Ende til anden. Dens eneste Forklaring og Undskyldning var, at
lomfruens næste Frænde, hendes Fader, var død og altsaa ikke
her kunde "raade".
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
