- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / IX Bog. Trolovelse /
106

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 5. Ægteskab mod Slægts og Venners Vilje. Bortførelse

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

lange, ladede Hagebøsser. Efter Befaling spærrede de Døren,
men endelig naaede hun dog ind til sin Søster. Ved Synet af
Malin brast Fru Sigrid i Graad, fortalte hvad der var foregaaet
hjemme, og bad hende bønligt om at følge med tilbage til den
syge Moder, der havde lovet at ville forlade hende alt, hvad hun
her havde forbrudt. Da Malin forblev tavs, tog Søsteren fat paany
og besvor hende at efterkomme Moderens Begæring og ikke
volde hende yderligere Sorg, hvad der sikkert vilde have hendes
Død til Følge. Med Taarer svarede Malin: "Hvis I kan forsikre
mig, at Fru Moder vil bevilge, at vi maa faa hinanden til Eje,
efterdi jeg saa højligen har forpligtet mig til hannem, saa vil jeg
følge eder tilbage igen." Dette Løfte turde imidlertid Fru Sigrid
ikke give, og Malin svarede da under bitter Graad: "Ja, saa er
den første Forvildelse lige saa god som den sidste".

Faa dette Punkt af Samtalen traadte Erik Stenbock ind og
sagde straks til Fru Sigrid: "Hende faar I ikke med eder". Denne
gav dog ikke tabt, "men blev der endnu en Stund med Hjertens
Angst og vilde ikke lade sig saaledes vise bort". Imidlertid var
Grevinde Cecilie ogsaa kommen til, og Fru Sigrid, der fik en
klar Fornemmelse af, at de var i Ledtog sammen, spurgte nu dem
begge, hvor de agtede sig hen med hendes Søster. Erik Stenbock
svarede: "Til Visingsø, til min Søster, Grevinde Beate. Dér skal
hun blive, til jeg kan faa hendes Fru Moders Samtykke til, at vi
maa komme sammen". Fru Sigrid bad da Grevinde Cecilie om
at følge Malin did, hvortil Erik Stenbock svarede: "Det har jeg
allerede bedet hende om".

Nu var der ikke mere at tale om, og grædende bød Fru Sigrid
og Malin hinanden "Godnat!" Ved Afskeden tog Malin et stort
Pengestykke op af sin Pung, gav hende det og sagde: "Kære
Søster! giv min Fru Moder dette! det er det eneste, jeg har faaet
med mig fra mine Fædres Hus". Erik Stenbock og Grevinde
Cecilie bad dernæst Fru Sigrid at mægle mellem ham og Fru
Mårta og mage det saa, at hun gav sit Samtykke til Forbindelsen.
Fru Sigrid lovede at gøre, hvad der stod i hendes Magt og lidt
efter kørte hendes Slæde ud af Lensmandsgaarden.

Ved Hjemkomsten til Hørningsholm traf Fru Sigrid sin Moder
til Sengs i "Runddelen"," hvor hun var bleven baaret op efter

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:02:08 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dagligt/9/0108.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free