Full resolution (TIFF)
- On this page / på denna sida
- 5. Ægteskab mod Slægts og Venners Vilje. Bortførelse
- 6. Frieri. Talsmænd. "Tiltale". Afslag
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
"Da faldt Fru Märta paa sine Knæ midt for hende og læste saa
højt, at hun hørte hvert Ord. Da sagde hun: "Gud ske Lov! at
jeg engang fik det at høre; nu vil jeg gerne dø, naar min Gud
vil". Trøstede og Fru Märta hende det bedste, hun kunde, og
forsikrede hende om sit moderlige Hjerte, hvilket hjertelig frydede
hende. Og blev hun saa noget derefter vel forløst. Da Barnet
skulde kristnes, gjorde Fru Märta et stort Barsel og indbød dertil
Kong Johan, Hertug Carl og alle Frøknerne. Og da gav Fru Märta
Fru Malin en lige saa stor Medgift som en af hendes andre Døtre:
Guld, Sølv, Gangklæder, Bohave saa vel som af alt andet, ligesom
en af de andre. Var det ikke mere, saa var det ikke mindre"
[1].
*
Naar alle Hindringer var bortryddede, begge Parter enige og
behørigt Samtykke opnaaet, foregik endelig – Frieriet. Dette
forekommer os en besynderlig Ordning, men Datiden krævede
her den omstændeligste og forsigtigst mulige Fremgangsmaade.
Ikke uden Grund lærte Niels Hemmingsen: "Naar Forældrene
og hun giver deres Samtykke, saa tak Gud, for han haver dig vist
til den, han vil unde dig, og bed fremdeles Gud, at han vil
naade-ligen fuldkomme det, han begyndt haver"<footnoteNiels Hemmingsen
Om Ecteskab. (Kbhvn. 1572.) S. 130.</footnote>. Der var nemlig langt
frem endnu.
Ifølge gammel Skik maatte Frieriet ikke udføres af
Bejleren selv, men af beskikkede Mænd paa hans Vegne.
Grunden var uden Tvivl den, at man ønskede at have det vidnefast,
at han virkelig bejlede. Naar man da altsaa underhaanden havde
faaet Vished for, at alt var efter Ønske, skulde man henvende
sig til en eller helst to ansete Mænd og bede dem være
Talsmænd. Som Niels Hemmingsen siger det: "Naar du est saa
langt kommen, saa skal du skikke ærlige Bud til hendes
Forældre, som kunne det aabenbarligen forfare, som du haver tilforn
hemmelig handlet[2].
Eller et andet Sted: "Ikke som en Forfører
skal man udforske Pigens eller Enkens Sindelag; men ved
sømmelig Sendefærd af sine Venner skal man anholde om
Samtykke"[3].
Skikken var ældgammel. Allerede i de islandske Sagaer
omtales den[4]. At den fulgtes i Danmark
i Valdemarernes Dage, kan
[1] Historisk Tidsskrift II 553-64. -- Stockholms Magazin
I (Sthlm. 1780) 311-22. III (1781) 70-73.
[2] Samme Skrift S. 130-31.
[3] Nicol. Hemmingii Pastor. (Hafniæ 1562) S. 72.
[4] V. Finsen: Annaler for nord. Oldkyndighed
1839, S. 206. Anm. 2. -- Chr. Kaalund i Aarbøger for nordisk
Oldkyndighed 1870. S. 404.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Sat Dec 9 19:02:08 2023
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/dagligt/9/0112.html
