Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 7. "Ja-Ord". Vinde Bruden i Spil. Bortfæstning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Led, som mangler i Norden. Dér, som hos os, faldt Frieriet
i de to Dele: "Tiltale" og "Svar", og dèr, som i Norden, deltes
atter "Tiltalen" i en forudgaaende hemmelig Forespørgsel og en
højtidelig Anholdelse ved Hjælp af Talsmænd. Men hermed
var det ikke omme, der var endnu en tredje og sidste Akt af
"Tiltalen" tilbage: Frieren maatte sluttelig selv møde og
personlig fri. For at anføre den tidligere omtalte Ridder Hans von
Schweinichen som Eksempel, saa meddeler han udtrykkeligt, at
hans "Tiltale" faldt i tre Dele, først Forespørgsel underhaanden,
dernæst højtidelig Anholdelse ved andre og endelig, efter at
Forhandlingerne om Medgift med mere var tilendebragte, hans
eget personlige Frieri. Han beskriver dette sidste Optrin
saaledes:
"Derpaa maatte jeg efter Landsens Skik og Brug selv udbede
mig hende. Tog altsaa Sagens hele Begyndelse og Omstændigheder
for, hvad der havde bevæget mig til saadant Giftermaal,
nemlig: den gamle adelige Slægt, Jomfruens Ærbarhed og
Bestandighed, og endelig at jeg havde sporet, at det var en
synderlig Guds Tilskikkelse, og denne Jomfru var mig forset af Gud.
Hvilket med videre Udførelse tog en halv Time, saa at ogsaa
Jomfruens Venner sagde: de havde aldrig hørt en saa
omstændelig og fornuftig Tiltale som min, det maatte sikkert ligge mig
sært paa Hjerte"[1], o. s. v.
Det ses altsaa at have været Brug i Tyskland i det 16de
Aarhundrede, at Frieren ved denne Lejlighed skulde anføre
Grundene til sit Frieri. Der er en tydelig Familjelighed at spore mellem
denne Skik og Henriks Paastand om, at Frierens Tale skal
begynde med "Saasom" eller "Eftersom" samt den af ham anførte
Frierformular til otte Skilling.
Men underligt nok mangler dette Led, eller lader sig i hvert
Fald ikke med Sikkerhed paapege i de danske Frierskikke fra
det 16de Aarhundrede. Spor af en særlig Friertale med Angivelse
af Grunde synes vel utydeligt at kunne skimtes i Udtryk som
dette: "Lod Hak Ulfstand ærligen bede om Jomfru Pernille Gøye
anseendis hendes Skikkelighed, Tugt og gode Lader"[2]; eller i
det hyppigt tilbagevendende Udtryk: "den Tale", som var
imellem ham og hende, hvilken dog altid henlægges forud for den
egentlige "Tiltale"[3].
Men hvilke end Grundene monne have
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
