- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / IX Bog. Trolovelse /
136

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 7. "Ja-Ord". Vinde Bruden i Spil. Bortfæstning

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


         Hr. Strange ud af Vinduet saa,
         Han heder [kalder] paa Gud og Sante Paul.
         Han kalder paa Gud og Sante Knud,
         At han maatte vinde det Tavlbord ud
[1].

Mulig turde denne Form for Spillet pege tilbage til en
ældgammel Tid, hvor det kan have udgjort et betydningsfuldt Led
med i Brudekøbet. Selv om der ikke spurgtes om Kvinders Ja
eller Nej, havde hun i saa Fald dog maaske i Spillet haft et
Middel til at værge sig og en Udsigt til mulig Forøgelse af sit Gods
uden Giftermaal. Men hvilken end Spillets tidligere Betydning
kan have været, vist er det, at i det 16de Aarhundrede var det i
Norden, hvis det endnu forekom her, sunket ned til, som senere
paa Ludvig den Fjortendes Tid i Frankrig, at være blot en
gammeldags Spøg
. At Skikken i det 16de Aarhundrede endnu
forekom i Sverige, kunde synes at fremgaa af Ærkebisp Olaus
Magnus’ Omtale. Han anfører, at den endnu var i Brug hos
Adelen. Men hans Forklaring lyder som en sen Tids
Misforstaaelse. Han siger nemlig, at Adelsmændene plejer at spille
Skak med deres tilkommende Svigersønner, da intet Spil som
dette forraader, hvad der bor i et Menneske, hans Lidenskaber,
Anlæg, Opdragelse o. s. v.[2].

*



Naar Bejleren paa lovlig Vis havde anholdt om Pigens Haand,
og "Jaord" var givet, skulde man efter Nutidsbegreber tro, at
alt maatte være klappet og klart. Dette var imidlertid langt fra
Tilfældet, det mest afgørende manglede endnu: det skete
skulde slaas "fast"
.

Ved første Øjekast kunde dette tage sig ud som utaaleligt
Omsvøb, men ved nærmere Betragtning laa der en klar Tankegang
til Grund, der ikke var særlig for dette ene Omraade, men
bundede i Tidens fælles Retsbevidsthed. Fra umindelige Tider havde
det været indlysende for alle kyndige, at enhver retslig Afgørelse
var et treleddet Hele: Den ene Parts Tale, den anden Parts Tale
og den afsluttende Kendelse. I Friersager kaldtes de to første
Led "Tiltale" og "Svar", Men ved en mere end tilfældig
Lydlighed hed i Rettergangssproget de to Parters Indlæg næsten
ganske det samme: "Tiltale" og "Gensvar". Enhver Dom
indlededes derfor med følgende Ord: "Da efter Tiltale, Gensvar og


[1] Samme Skrift III 198.
[2] Olaus Magnus: Gentium
septentrionalium historiæ lib. XV cap. 5.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:02:08 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dagligt/9/0138.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free