Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 7. "Ja-Ord". Vinde Bruden i Spil. Bortfæstning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Noget lignende var, om end i mindre skarp Form, blevet udtalt i
den svenske Kirkelov af 1571[1].
Men var det først lovbefalet, at en Præst skulde overvære
Trolovelsen, saa var der ingen Grund for ham til i en ulønnet
Forretning at drage, paa Landet maaske flere Mil, paa Vej til
Fattigfolk, naar han selv kunde byde de Paagældende at møde i Kirken
eller i hans eget Hjem. Noget anderledes stillede Sagen sig, hvor
der var Velstand og Udsigt til et muntert Fæstensøl bagefter. Men
her maatte man antage, at enten Frieren eller Brudens Fader
havde haft Takt nok til at vælge Præsten til "Talsmand", og
hermed havde denne jo Haand i Hanke med, naar og hvor og
hvorledes det hele skulde foregaa.
Omvendt fra Adelens Synspunkt set. Var det at blive trolovet
af Præst i Kirke ikke længer en kostbar Forret, men sunket ned
til et Fattigmands Kendetegn, saa var der ikke Grund til at
bibeholde det længere. Allerede ved Midten af det 16de
Aarhundrede skete der da visse Indskrænkninger i den kirkelige
Handling ved adelige Trolovelser[2]. Ved ovenomtalte Trolovelse mellem
Sigvard og Hildeborg Grubbe, der foregik i Dronningens Kammer
i Kongens og Dronningens Nærværelse, lader det til, at der, skøndt
Loven udtrykkelig fordrede det, dog savnedes Præst. Og senere
i Christian den Femtes "Danske Lov" kom det, at troloves i
Hjemmet uden Præsts Nærværelse, til at staa som det ægte
Kendetegn paa Fornemhed og Fortjeneste, kun tilkommende
"dennem som ere i Rangen, eller af Adel, og dennem som lige
ved Adel agtis"[3].
Herfra vil enhver kunne slutte sig til Udviklingens senere
Gang. Det øvrige Folk helmede ikke, førend ogsaa det opnaaede
samme Fornemheds Stempel. Allerede ved Midten af det 18de
Aarhundrede var Trolovelse i Kirke gaaet helt af Brug. I
"Anhang til Danmarks og Norges Kirkeritual, af 1761" omtales kun
Trolovelse i Præstens Hus eller i Hjemmet. Og inden Aarhundredets
Slutning faldt den sidste Skranke, idet Trolovelse i Præsts
Overværelse afskaffedes ved Forordning af 4. Januar 1799,
*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
