Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 8. Verdslig Bortfæstning. Fæstensgaver. Kirkelig Boitfæstning. Trolovelsesring. Fæstensøl
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
for alle dem, der leve paa Jorden, Broder heller Søster eller nogen
anden, alt det Gode jeg haver paa Jorden. Og vil det og gøre saa
klart, naar Gud vil unde mig et godt Svar, at mine Arvinger ikke
skal arve meget efter mig, om Gud vil kalde mig."
Man brugte nemlig stundom som Fæstensgave at overrække
Fæstemøen en Forskrivning, hvori der tilsikredes hende efter
Mandens Død en vis Del af Formuen eller Godset til forlods Eje.
Den gamle Rigsraad Erik Bølle, der, som vi tidligere har set,
udbad sig sin Svigersøn, Kristoffer Gøyes Tilladelse til at gifte sig
paany, gav saaledes sin Fæstemø en Forskrivning paa tusind
Gylden med mere i Fæstensgave[1]. Claus Skeel gav ligeledes sin
Fæstemø et Forsikringsbevis paa tusind Daler[2]. Joachim von
Qualen skænkede sin Fæstemø et Brev paa alt det forarbejdede
Sølv, han maatte efterlade sig[3]. Den ovennævnte Slotsskriver paa
Skanderborg, Adser Sørensen, gav sin Fæstemø et
Fæstegave-Brev paa to Gaarde i Horsens[4]. Professor Hammer gav sin
Fæstemø en Forskrivning paa "300 Daler med en opredt Seng med
al Tilbehøring" o. s. v.[5]. At de her anførte Fæstemænd har undt
deres tilkommende det rigtig vel, kan ses af, at flere af dem
foruden disse Fæstensbreve tillige har udstedt særskilte
Morgengave-Breve til deres Hustruer paa endnu større Summer.
Denne Flothed med Midler, som man selv paa Grund af Døden
vilde være hindret i at nyde længere, forekom imidlertid ofte
Arvingerne utidig. I alle de ovenomtalte Tilfælde opstod der
Retssager i den Anledning. Gammel Sædvane og senere Lovens klare
Ord sikrede dog Enkens Tarv. Forgæves gjorde Kristoffer Gøye
gældende, at hans Svigerfaders efterladte Gæld var saa stor, at
her ikke var Raad til forlods af Boet at udrede Fæstensgave.
Forgæves paastod Adser Sørensens Arvinger, at han som en ufri
Mand ikke burde have givet sin Fæstemø saa urimelig stor en
Fæstensgave som to Gaarde i Horsens. Og med lige saa ringe
Held gjorde Claus Skeels Arvinger gældende, at i Danmark brugte
Adelen slet ikke at give Fæstensgaver i Form af Forskrivning;
hvad man gav, det "gav man straks af Haanden enten udi Kæder,
Armbaand eller andet sligt". Værst faren af dem alle var dog
Ditlev von Qualen, thi han havde affattet sit Fæstensgavebrev saa
ubesindigt, at han selv blev den Arving, der kom til at lide. Det
lød ret storladent at love sin Enke og hendes Arvinger forlods alt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
