Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 8. Verdslig Bortfæstning. Fæstensgaver. Kirkelig Boitfæstning. Trolovelsesring. Fæstensøl
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ualmindelig, men efterhaanden dog mere og mere gled over til
kun at anvendes ved de egentlige Bryllupper, bestod i, at Parret
skulde give en Gave, helst et Klædningsstykke, til hver Person i
Selskabet. I Blekinge har denne Skik tildels holdt sig i sin
oprindelige Form lige til Aar 1800. Det hedder herom: "Efter
Trolovelsen uddeler Fæstemøen en af hende selv vævet og mærket
Næsedug til hver Mandsperson, som er i Selskabet"[1].
Da denne Gavernes Udveksling i Vidners Overværelse
spillede saa stor en Rolle ved selve Handlingen, gled den ganske
naturligt i daglig Tale over til at blive en Betegnelse for selve
Trolovelsen. Ogsaa i retslige Afgørelser blev den til et
Hovedkendemærke. "Det var ingen Trolovelse", hedder det saaledes i
en Dom fra Bergen 1568, "thi der var ingen Gaver, ingen Vidne
eller Handtasting"[2].
"Det har altid været holdt her i Riget",
sagde Niels Hemmingsen i Forhøret over Iver Bertelsen, "at de
Folk, som hinanden have trolovet og have Vidnesbyrd og
Bevisning herom og have givet hinanden Fæstendefæ, de Folk er
Ægtefolk for Gud og Verden"[3]. I Sagen angaaende Birgitte Gøyes
Skilsmisse fra Jesper Daa var det derfor et Spørgsmaal af ikke
ringe Vægt, hvorledes det forholdt sig med den af ham givne
Fæstensgave[4].
Under disse Omstændigheder er det let forstaaeligt, at Datiden
ogsaa overførte de samme Forhold paa længst forsvundne Tider.
I god Tro brugte man dem f. Eks. som Maalestok for
Begivenheder fra Abrahams Dage. "Endog hidtil i Teksten ikke endnu er
noget talt om Bruden Rebekkas Ja og Samtykke, dog lige vel
lader det sig heraf aabenbarligen tilkende, at hun vel haver vidst
denne ganske Handel. Aldrig havde hun annammet saadan
kostelig Fæstindsgave og dyrebar Skænk af Elieser, havde hun ikke
tilforn samtykt i Isaks Ægteskab"[5].
Og ganske naturligt hentede man Billeder fra denne Forestillingskres
for at tydeliggøre religiøse Begreber. "Ligervis som en
Brudgom, fæstendes sig en Mø, giver hende med sine Forældre
et Pant og Fæstendefæ med anden megen Klenodie og Gave, paa
sin Tro og Love og sin Kærlighed retsindig at være og aldrig at
rykkes – saa haver og Guds Søn givet sin Menighed og kære
Brud et stort Arrha [*c: Fæstepenge] og Fæstendefæ: den værdige
hellige Aand" o. s. v.[6].
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
