Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 8. Verdslig Bortfæstning. Fæstensgaver. Kirkelig Boitfæstning. Trolovelsesring. Fæstensøl
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
til Hobe med. Samme Ring bør at være af Guld og trind og
sættes paa fjerde Finger.
"Først skal han være af Guld. Thi at ligervis som Guld
overganger al den Malm i Verden er, saa bør og Kærlighed i
Ægteskab at overgange al den Kærlighed, som til er paa Jorden, thi
Vorherre siger selv i den hellige Læst: En Mand skal overgive
Fader og Moder og blive hos sin Hustru. Her maatte nogen
spørge, om man bør mere at elske sin Hustru end sine Forældre.
Her svares til, at man bør mere at elske sin Hustru, og man bør
mere at hædre sine Forældre.
"I anden Maade bør samme Guldring være trind, at han haver
ingen Ende, at betegne, at den Kærlighed, som er i Ægteskab,
skal være evig, uden al Ende. Endog at Ægteskab skilles ad
formedelst Døden, dog bør Kærlighed alligevel at holdes, at den
ene skal gøre Almissegerninger og lade gøre Gudstjeneste efter
den andens Død.
"I tredie Maade skal Ringen sættes paa den fjerde Finger at
betegne, at de skulle have hjertelig Kærlighed til hverandre, thi
at vise Mestere og Læger skrive, at der ganger en Aare fra
Hjertet og til den fjerde Finger, fordi sættes Ringen paa hannem, at
deres Kærlighed skal være trofast af Hjertens Grund"[1].
Da Reformationen indførtes i Danmark og Norge, var man
netop naaet saa vidt, at Brugen af Trolovelsesring var bleven
almindelig, eller dog temmelig almindelig hos de højest stillede.
Oplysende i saa Henseende er allerede Frants Wormordsens
Ord i hans Haandbog af 1539, hvor det om denne Del af
Handlingen hedder: "Her beder Præsten dem, at de giver hverandre
Haand med Trolovelsens Ring eller Fæstendegave, og lægger
deres højre Hænder tilsammen og siger" o. s. v.[2]. Men endnu
mere oplysende er det Vink, som Peder Palladius ved samme
Lejlighed giver Præsten: "Her skal man agte, om det er
Herrefolk, som bruger Trolovelsesring; da skal Præsten tage Ringen
af Brudgommen og sætte hannem paa Brudens Finger, før han
beder dennem give hverandre deres Hænder"[3].
At Forholdene var omtrent tilsvarende i Bergen kan ses af
følgende Skildring fra Aar 1562 af en adelig Trolovelse: Efter at
Jost Herremand havde erklæret for alle tilstedeværende, at han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
