- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / IX Bog. Trolovelse /
180

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 8. Verdslig Bortfæstning. Fæstensgaver. Kirkelig Boitfæstning. Trolovelsesring. Fæstensøl

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

illustration placeholder

Fig. 33. Trolovelse.
(Mercuri: Costumes historiques.)

16de Aarhundrede trængte sydfra den vistnok østerlandske Skik
ind, at [1]. I Kirkeritualet
for Bordeaux af 1596 omtales saaledes to Ringe, der begge velsignes
af Præsten, og af hvilke Præsten fæster den ene paa Brudgommens Finger,
og Brudgommen fæster den anden paa Brudens[2].

Til Norden naaede
denne Skik først i Slutningen af det 17de Aarhundrede. Endnu i
Aaret 1661 hedder det, som vi ovenfor saa, om Knud Thots og
Sophie Brahes Trolovelse: "fik Sophia sin Ring og sit Armbaand"
og "fik han sit Armbaand". Men allerede kort efter foregik der
Forandring ved de fyrstelige Trolovelser. Det er uden Tvivl
hertil, der sigtes i følgende Samtale i "Grevens og
Friherrens Komedie":

Grevinden: "Hør Børn! Med Bruderingen hvor mage vi det? Var der
ingen hos, da vores Prinsesse havde Bilager?" – Friherreinden:
"Jeg var der vel; men hvem kunde tænke, det skulde engang komme
til os at bruge samme Maner! Derfor gav man ikke nøje Agt paa al
Ting«[3].

illustration placeholder

Fig. 34. Den Ring, som Sir Thomas
Gresham (1544) gav sin Brud.
(Efter Fairholt.)

Omtrent samtidigt trængte den nye Skik ind
i Sverige, ligeledes først for fyrstelige Personers Vedkommende.
Betegnende for nordiske Forhold er det, at Skikken her straks
antog Præg af de ældgamle Fæstensgaver, idet Ringene ikke gaves
af Præst til Brudgom og af denne til Brud, men veksledes mellem
Parret Omtrent Aar 1698 maatte derfor i Sverige ved fyrstelige


[1] enhver af de tvende skulde have sin Ring
[2] ohn Brand:
Observations on the popular antiquities of Great Britain. II
(London 1849). S. 97 Anm.
[3] Suhm: Nye Samlinger til den Danske Historie II 72.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:02:08 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dagligt/9/0182.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free