Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 9. Bortfæstningens historiske Udvikling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
som haver Slegfred i Gaarde med sig og ganger aabenbarlig
med at sove, og hun haver Laas og Lukke og søger Æde og
Drikke med ham i tre Vintre, hun skal være ret Husfrue og
Adelkone"[1].
Ved tre Aars aabenlyst Samliv som Hustru kunde
altsaa en Frille, uden at en eneste Bestemmelse om lovlig
Bortfæstning var sket Fyldest, forfremmes til Ægtehustru og
tilsvarende Følger indtræde for hendes Børn. Det var unægtelig et
Lovbud, der misbrugt syntes at kunne sprænge al lovlig Orden
lige saa grundigt som den af Kirken godkendte Lære om
hemmelig Trolovelse.
Søger vi at danne os et Billede af de til slige Bestemmelser
svarende, virkelige Forhold, saa synes ved første Øjekast alt at
svømme ud i ubestemt Ubundenhed. Dette første Indtryk er dog
næppe det rette. Gammeldags Hævd og Folkets sunde Sans har
sikkert samlet netop Landets bedste og toneangivende Slægter
om de faste Former. I denne Folkets egentlige Midtstrøm møder
vi da fremdeles Side om Side de to gamle Mærkerækker for
Ægteskabs Stiftelse: den verdslige med dens "Tiltale",
"Gensvar" og "Haandfæstning", og den kirkelige med dens sponsalia
de futuro og sponsalia de præsenti, samt Vielsen efter Brylluppet.
Alt tyder paa, at netop Landets Adel og enhver, der ellers havde
Evne til at følge sin Lyst, ikke ensidigt benyttede en enkelt af
disse to Veje, men knyttede dem sammen, lod – ofte vistnok
paa vilkaarlig Vis og efter tilfældigt Tykke – verdslig Fæstning
udfylde og eftergaa af kirkelig Handling, verdsligt Bryllup af
Kirkens Velsignelse. Just ved saaledes at køre Sporene sammen og
forene alle Handlingerne mente man bedst at omgærde det nye
Forhold, der stiftedes.
Men lige saa sikkert var det, at nærmere set maatte Tilstanden
siges at være stærkt i Forfald. Hin Trang til at benytte alle
Former var selv et Udtryk for, at Lovløsheden var til Stede, den var
en Art Selvtægt derimod. Men værre end denne var al den
Usædelighed, der i Ly baade af gejstlig og af verdslig Ordning
frit havde Lov at brede sig. Her maatte ske en Forandring, en
Reformation var nødvendig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
