Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 9. Bortfæstningens historiske Udvikling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Men man maatte kunne forme en Første-Handling svarende til
dette Forhold, saaledes at der ved denne Lejlighed kun afgaves
et Løfte, men ikke fuldbyrdedes en afgjort Forbindelse.
Denne Tanke var ikke ny. Romerkirken havde været inde paa
den samme ved at sondre mellem sponsalia de futuro og
spon-salia de præsenti. Men Adskillelsen var ikke bleven gjort dyb
nok; efter romersk Ret gik jo den første Art af sponsalia afsig
selv over til at være den anden, blot ved at ægteskabeligt Samliv
fuldbyrdedes.
Det gjaldt da om at gøre Forskellen tydelig, betegne den første
Handling saa klart som muligt som en blot forberedende men
ikke fuldbyrdende. Med dette Maal for Øje skred man til Værket
og delte da den gamle Bort fæstning idens to Led,
Trolovelse og Giftermaal. Det første Led gjorde man til en
selvstændig Handling, der altsaa blot kom til at indeholde, at Parret
udtalte Ønsket om at ægte hinanden og tilsagde hinanden deres
Tro. Her skulde der stoppes; der maatte ingen Haandfæstning
finde Sted, de maatte ikke gives sammen. Det egentlige
"Giftermaal" eller "Vielsen", som det efter Præstens Velsignelse
hyppigt kaldtes, skulde udgøre den senere Hovedhandling.
Denne Maade at hugge Bortfæstningen over i to Handlinger,
Trolovelse og Giftermaal, var i visse Henseender en sindrig
Udvej. Den tilfredsstillede den forhaandenværende Trang til to
Mærkepunkter. Ganske vist var den et Brud paa Reformatorernes
oprindelige Tanke: Ægteskabet fuldbyrdet ved kun een Handling.
Men det var dog kun den alleryderste Spids af denne, man havde
brudt af og givet selvstændig Betydning. Nu kunde ikke blot
Gejstlige med uskadt Samvittighed "trolove" Børn; de "gav dem
jo ikke til Hobe". Men nu kunde man ogsaa vente ad denne Vej
efterhaanden at drage al verdslig Bortfæstning ind under Kirken.
Thi overalt, hvor der "trolovedes" i Hjemmet paa denne Vis,
dér maatte Parret, selv om de kaldte sig Fæstefolk og mente at
være fæstede sammen, ufejlbarligt møde for Præsten for at blive
viede til Ægtefolk.
Denne sidste Omstændighed stod imidlertid i Forbindelse med
Sagens allermisligste Side. Der laa nemlig noget i høj Grad
tvetydigt i den hele Handling og dens Navn. Den kaldtes
"Trolovelse" i Modsætning til den senere "Vielse" eller "Giftermaal".
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
