Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 10. Trolovedes Skilsmisse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
begge Parter nu var hinanden kvit. Havde der fundet
ægteskabeligt Samliv Sted mellem ham og hende? "Nej, var der ej! det
veed jeg vel, at de som ere Ægtefolk maa ikke købe sig fra
hverandre med Penge". Ikke desto mindre var Dommerne dog enige
om, at "det var ret Ægteskab mellem Mester Iver og hans
Fæstemø", og at han følgelig – hvis han ikke vilde leve sammen med
hende, hvad man søgte at bevæge ham til - i hvert Fald ikke
maatte gifte sig, saa længe hun var i Live[1].
Hvor vidt man gik i at værne om Trolovelsens Ubrydelighed,
kan ses af, at man endog ansaa det for strafbart at hæve den,
selv om den endnu ikke var fuldstændigt sluttet. Kapitlet i
Stavanger dømte Aar 1576 saaledes i følgende Sag:
Sigvard Hugesøn paa Kingestad havde ladet "tiltale" om
Beljud Osmundsdatter paa Nothen, først ved Præsten, siden ved sin
Fader og en Lagretsmand som Talsmænd. Pigen havde svaret,
at hun "ikke kunde sige Nej derfor, om de Gamle vilde det
samtykke", og "de Gamle" havde udsat deres endelige Svar
til Nytaarsdag "med saadant Forord, at hvis Hugo (Bejlerens
Fader og Talsmand) ikke fik noget Agterbud paa sin Søns
Vegne imidlertid, da skulde de faa gode Svar paa samme
Nytaarsdag, og være da vist og fast, naar de da kom med gode Folk
efter Sædvane".
Ventetiden synes at være falden Faderen, Hugo, lang. Vel
havde han ingen Grund til Frygt, der kom jo intet "Agterbud",
men han vilde dog gerne sikre sig yderligere, og han havde da
set Lejlighed til at faa "Pigen til at haandtage ham paa Sønnens
Vegne" og til at modtage Gaver fra Sønnen, to Skridt, der
mindede om den egentlige Bortfæstning, men dog selvfølgelig ikke
kunde være lovgyldigt bindende.
Endelig kom Nytaarsdag, da Svaret efter Løfte skulde gives.
Talsmændene mødte paa Nothen, men her saa det underligt ud.
Datteren var borte, hun var "forskikket til næste Gaard, saa at
Talsmændene ikke kunde komme hende til Ords", og istedetfor
havde "en ung Karl ved Navn Jacob Olsøn og hans Moder og
Søster" slaaet sig ned som Gæster paa Nothen, og han havde,
efter hvad der sagdes, "forvendt Pigens Sind til sig, saa at der
nu ikke var Tale om "Jaord" eller "Haandfæstning" mellem
Beljud og hendes første Bejler, Sigvard.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
