Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 11. Kælenavne og Kærtegn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
den lavest stillede tiltalte Rigens Hofmester med "kære", var der
ikke noget sært fortroligt i dette Udtryk. Naar "kære Peder"
kunde bruges af en ubekendt til en Peder Oxe eller en Peder
Palladius, passede det ikke tillige til Hjertesprog mellem
Fæstefolk. Datiden viste imidlertid her et ikke ringe Maadehold. Den
hele Ophedning af Udtrykket, som man tillod sig til fortrolig
Anvendelse, var blot at sætte det samme Ord i Superlativ:
"kæreste", "allerkæreste" eller naar det kom højt "Hjertens
allerkæreste". Anvendelsen af Ordet "Hjerte" til at lægge
Hjertelighed i Udtrykket, ofte med "min" foran til end mere
Inderlighed, var overhovedet meget yndet. Disse simple Former var
tilstrækkelige for Tidens Trang. Kom saa hertil et Par
nærliggende Superlativer som "dydigste", "dejligste" o. s. v. var
For-raadet af ligefremme Betegnelser næsten udtømt. Udtryk som
f. Eks. "tilbedte" indeholdt en bespottelig Overdrivelse, som ikke
laa for hin Tid. Omvendt var Betegnelsen "kæreste", i snævrere
Forstand endnu saa lidt misbrugt, at den synes at have haft ædlere
Klang end de fleste tilsvarende Udtryk, og intet varslede endnu
om en langt senere Tids udtraadte Form: "Kærreste".
De egentlige Kælenavne begynder som bekendt, hvor de
ligefremme Former for Tiltale glipper, og der maa tyes til
Sammenligninger for at udtrykke den fulde Følelse. I Kælenavne er
Sammenligningen – eller har i det mindste i de fleste Sprog indtil
Dato i Reglen været – en Formindskelse, idet den elskede
betegnes som enten et Barn, et Dyr, en Plante eller en Ting.
Den simpleste Form for denne formindskende Sammenligning
var den i det 16de Aarhundrede særlig yndede Tilføjelse af "lille"
til vedkommendes Navn. Dette har en for vore Øren egen
troskyldig og hjertelig Klang, som det dog næppe havde for
Datiden. Hvad der nemlig lyder os fremmed derved var den Gang
det almindelige: at føje "lille" bagefter Ordet, hvortil det hørte:
"Henriklille", "Søsterlille", "Broderlille", "Hjertelille", "Livlille"
o. s. v.
David:
Stat op! hvad fattes Dig Hjertelille!
Bathseba:
Det jeg Eders Naade nu sige ville:
Min naadigste Herre! Eders Naade sor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
