Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SVENDBORG,
seet fra Taasiiigc.
Naar man nævner Danmarks skjønneste Steder, undlader man aldrig al tælle
Svendborg Sund med blandt disse. Er Naturen da saa slorartel der? Nei.
Er der skarpe og overraskende Modsætninger, som tiltrække sig
Opmærksombeden? Nei. Findes der Fremtoninger, som ere forskjellige fra, livad Danmark
ellers frembyder? Nei. Her er Vand, Bakker, Agerland, Eng og Skov. Det
liave vi saamangclsteds, ja næsten paa de fleste Steder. Den smukke By — der
nu giver Sundet Navn, ligesom dette vistnok tidligere bar givet en Borg og
derefter selve Byen Navu —, med sine røde Tage bringer vel lidt Afvexling i
Billedel; men delte er jo heller ikke mere, end hvad andetsteds forekommer.
Det, der giver dette Sund mellem Fyen og den lille 0 Taasinge samt den
endnu mindre Turø — det kan selvfølgelig ikke være af stor Udstrækning —
dets henrivende Ynde, er deels den Afvexling, som dets bugtede Løb frembyder,
deels Landskabets Ncdskraaning mod Vandel paa begge Sider med smukke
Landsbyer, hvor Frugttræer omgive linsene, og hvor Velstand og Velvære paa
saa mange Maader træde frem, hvor Kvæget grøsser nær Bredden, hvor
baade større og mindre Skove afvexle med Agrene, medens Skibe og Baade
paa Vandel krydse hverandre, og Fiskerne røgte deres Næt eller drage deres
Vaad. Bredderne mod Nord og mod Syd ligge overall saa nær ved hinanden,
at øiet kan vexle i Beskuelsen, enten det mod Syd vil stige til Bregninge
Kirke, hvorfra del bekjendte vide Rundskue, kaste Blikket paa Troenses
Skipperboliger og Skibsbedinger, dvæle i Erindringen ved, hvad Saxo beretter
og Oehlenschlager i saa herlige Vers gjengiver om Rolf Krakes Tilblivelse
og Fødsel paa Turø, — eller ban mod Nord vil glæde- sig over St. Jørgens
Kirke med dens yndige Omgivelse, over del livlige, af Høider omkrandsede
Svendborg med dets tvende gamle Kirker «Vor Frue« og »St. Nicolai«, dets
Havneanlæg, i hvis Nærhed det biskoppelige Slot Ørkel — der i Grevens Feide
tilligemed mange Herregaarde blev stormet og afbrændt af Svendborgerne, den Tids
Marseillanere — endnu viser sin fiirsidede Borgplads, skue ind mellem
Christiansmindes blankstammede Bøge, der ved Slcdets Navn erindre om en
Tid, da Fyens Gouverneur I’rinds Christian, senere Kong Christian VIII,
henrykkedes over det sydlige Fyens yndigste Sted. Overalt, hvor Øiet vender
sig hen, er Skuel venligt og livligt, hyggeligt og hjemligt.
Paa Billedet maa man lænke sig stillet vestlig for Svendborg: man
seer Byen med Kirkerne, Indløbet til Havnen, Cliristiansminde-Skoven, Løbet
Nord om Turø og længst tilbage Skovene, der krandse Sydfyens smalle
Bakkerand, fra hvis modsatte Side Vandet alt løber mod Nord til Odense Fjord.
G. S. Wibe» Uogtrykkori.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
