Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Adam Gottlob Oehlenschläger. IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Det maa erkjendes, at ogsaa Mændene af den gamle Skole havde Blik
for, at der var fremstaaet en Digter, der – som Præsten Cl. Pavels
udtrykte det – maatte regnes for "et af de ypperste Genier, der nogensinde
har betraadt vort Parnas". Man nægtede ingenlunde, at der var
"Liv og Ynde, Kraft og Ild, forenede med en umiskjendelig Originalitet".
Men man kunde selvfølgelig ikke andet end nære store Betænkeligheder
ved denne nye, dristige Poesi. Udgiveren af Dagen, K. H. Seidelin, som
blev anset for en velbegavet og dannet Mand, ønsker Forfatteren en
"menneskeligere Fantasi", forarges over de "frastødende Underligheder",
og slutter med at udtale det Haab, at Oehlenschläger "vil uddanne sit
sande Talent ved at studere gode Mønstre, ved flittigen at bruge Filen, ved
at raadføre sig med Mænd, hvis dannede og sikre Smag kunde vejlede
hans, f. Ex. med en Sander eller Rahbek".[1]
Værre lyder det dog, naar Grundtvig i sin Verdenskrønike, 1812,
fortæller om "Digte, 1803", at de "ændsedes kun af Faa og yndedes af Færre".
Men i Modsætning dertil siger Oehlenschläger selv i "Erindringerne":
"Disse Digte gjorde Lykke og gav mig et Navn blandt danske Digtere".
Det maa i mere end én Forstand have været en bevæget Tid for den
unge Romantiker. Oehlenschläger fik kun 5 Rigsdaler Arket for "Digte",
det vil sige henved 100 Rigsdaler, idet Bogen udgjorde 19 Ark, og det
fortælles, at Forlæggeren var uredelig nok til paa egen Haand og i al
Hemmelighed at foranstalte et nyt Oplag paa 1500 Exemplarer, hvad der
dog ligeledes synes at staa i Modstrid med Grundtvigs Udtalelse, at Bogen
kun ændsedes af Faa. Men alt i alt skulde Digteren ikke blive rig af
denne sin første Produktion, og det vilde vist have set ret broget ud for
ham, om han ikke havde havt en lille, fast Understøttelse, hundrede Rigsdaler
aarlig, fra sin Fader, Slotsforvalterfuldmægtigen, og derhos været
tinget saa billig i Kost hos Farverenken paa Vestergade. Men hvilke
lykkelige Aar var det ikke alligevel for ham! Dag for Dag følte han sin
Aand stærkere befrugtet ved Venskabet med Steffens; de boede et Par
Sommere ude i den første Runddel i Frederiksberg Allé, her blev "Frejas
Alter", Syngespillet "Sovedrikken" og "Thors Rejse til Jotunheim" digtede.
Juraen tyngede aabenbart ikke videre paa den unge Poet; thi Brødstudiet
maatte naturnødvendigt vige Pladsen for Mytologi og Historie og
Fordybelsen i de tyske Digtere af den nye romantiske Skole. Og den
utvivlsomt rundelige Fritid, han tog sig fra Bøgerne, blev tilbragt paa
Spadsereture med Vennen og Lysbringeren, Henrik Steffens, i det Hegerske
Hus hos hans smukke, blonde Fæstemø, hos Vennerne Ørsted – A. S.
Ørsted var kort i Forvejen bleven forlovet og holdt snart efter Bryllup
med Sophie Oehlenschläger – eller hos Rahbeks i Bakkehuset.
Det var Velmagtsdagene ude hos Knud Lyne og Kamma Rahbek.
K. L. Rahbek, der "var Dus med det halve Kjøbenhavn", regnedes almindelig
for den gamle Skoles Ypperstepræst og betydeligste Smagsdommer;
han lod sig ikke gjærne rokke i Sine Meninger; men da han var en tolerant
og fredelig Natur, advarede han i sine Tidsskrifter mod at vise altfor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
