Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Adam Gottlob Oehlenschläger. VI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
München, hvor han for første Gang gjorde personligt Bekjendtskab med
Naturfilosofen Schelling, og videre til Wien, paa hvis Teatre "Hakon Jarl",
"Axel og Valborg" og "Correggio" vare blevne opførte, kom dernæst i
August Maaned til Berlin og var allerede i September hjemme i Kjøbenhavn,
medens hans trofaste Tilhænger P. Hjort overtog hans Stilling som rejsende
Mentor.
Foruden "Hroars Saga" og "Fostbrødrene" var Udbyttet af de ti
Maaneders Ophold i Udlandet: "En Reise, fortalt i Breve til mit Hjem",
hvoraf første Del udkom i December 1817, anden Del den følgende Sommer,
i Juli 1818. Disse Rejsebreve, der med Rette maa betegnes som mislykkede,
gav Signalet til Fejdens sidste og bitreste Udbrud. Oehlenschläger havde flere
Steder i Brevene hentydet til Baggesen paa en ublid og krænkende Maade,
og hans altid kampberedte Modstander svarede med "Breve til Oehlenschläger
i Anledning af en Reise fra en ditto". Dermed fingeredes, at
Baggesen umuligt kunde tro, at Oehlenschläger virkelig var Forfatter til
disse Breve, som B. spottende kaldte "Ædedigtet" eller "Ædereisen", fordi
den gode Mad, Digteren havde nydt undervejs, spillede en ikke ganske lille
Rolle i Skildringerne. I det femte af Baggesens satiriske Breve hed det
til Slutning: "... Det er virkelig mit fulde Alvor, Oehlenschläger! at jeg
haaber at vække din indslumrede poetiske Samvittighed. Det er umuligt,
synes mig, at Du ikke skulde see i det Speil, jeg holder for Dig, at hvis
denne Oehlenschläger er Kiød af dit Kiød og Been af dine Been, det i det
Høieste er dit Liig, hvori der ikke er mindste Livsaande meer tilbage. Lad
det altsaa i Stilhed begrave! Jeg besværger Dig ved alle de Digte, Du skrev,
før Du kom paa Digterthronen og blev ør i Hovedet af den megen Kongerøgelse,
tilintetgiør denne Reise og hvad der ligner den og staaer i Forbindelse
med dens Galskab! Ikke sandt, Du lover mig det og – holder det!
Hvilken Glæde paa Parnasset! Og hvilken Belønning for mig, der med saa
megen Standhaftighed under de bittreste og, hvad der er det Værste,
kiedsommeligste Forfølgelser i en Række af Aar har opoffret – idetmindste
min Popularitet for din Redning!"
I Slutningen af September udkom "Breve til Oehlenschläger fra
Baggesen, andet Oplag med en Fortale til Fædrelandets studerende
Ynglinger, indeholdende samtlige udkomne Breve eller Brevvexlingens
første Del". Fortalen indeholder en Appel til den studerende Ungdom,
"hvis Sjæle brænde for det Ædle, det Sande og det Skjønne", om at tage
i alvorlig Betragtning denne Baggesens "sidste literariske Protest mod det
Uædle, det Falske og det Hæslige i dets fuldstændige literariske
Aabenbaring". Fortalen ender med de Ord: "Læser den med Eftertanke og
dømmer!"
Svaret blev et helt andet end det, Baggesen havde imødeset. I
"Dagen" indrykkede tolv navngivne Studenter (deriblandt Poul M. Møller
og C. Hauch) et latinsk Manifest, hvori Oehlenschläger ganske ukritisk
forherligedes, medens Baggesen anklagedes for at have begyndt at nedrive
"vor mest geniale Digter", da han "vedblev at lade nye herlige Værker
komme for Lyset". Manifestet endte med følgende Udfordring: "Da Du i en
Skrivelse til Studenterne gjør disse til Voldgiftsmænd, udæske vi Dig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
