- Project Runeberg -  Illustreret dansk Literaturhistorie. Danske Digtere i det 19de Aarhundrede /
2:126

(1907) [MARC] Author: Vilhelm Østergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Adam Gottlob Oehlenschläger. VI

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

medens Festtoget begav sig op til det blomstersmykkede "Parnas", der var
indrettet oppe ved Alteret.

Tegnér havde i Forvejen meddelt sin danske Digterbroder, hvad han
havde i Sinde. "Til Doktor kan jeg ikke kreere dig uden Patronens
Vidende", havde han sagt. "Men han vil intet have imod, at jeg kroner
dig som Digter".

Højtideligheden indlededes med en latinsk Tale af Rector magnificus.
Derefter traadte Digter-Biskoppen frem og holdt en Tale paa Svensk, i
Hexametre, og da han havde sluttet med at bede Rector begynde Magisterpromotionen,
tilføjede han:

"Innan Du borjar likväl din lagerfordelning, så skank mig
En, den är icke for mig, men i en vill jag adla dem alla.
Skaldernas Adam är här, den nordiske sångarekungen,
Tronarfvingen i Diktningens verld, ty tronen är Goethes.
Visste blot Oscar derom, han gåfve sitt namn åt min Handling."


Han vendte sig derpaa til den danske Digter, der stod ved hans Side
oppe ved Højalteret, og fortsatte med høj Røst:

"Nu är det icke i hans och än mindre i mitt, men i sångens,
I den evärdliges namn, fornummen i Hakon och Helge,
Som jag Dig bjuder en krans – han är vuxen, der Saxo har lefvat.
Söndringens tid är forbi (och hon borde ei funnits i Andens
Fria, oändliga verld) och beslägtade toner, som klinga
Sundet utöfver, fortjusa oss nu, och synnerligt dina.
Derföre Svea Dig bjuder en krans, jag fører dess talan,
Tag den af broderlig Hand, och bär den til minne af dagen!"


Med disse Ord satte Esaias Tegnér under Paukers, Trompeters og
Kanoners Lyd Laurbærkransen paa Adam Oehlenschlägers Hoved.

"Jeg var dybt bevæget," fortæller Oehl. i "Erindringerne", "men fattede
mig, tog et Digt ud af min Barm, som jeg havde skrevet til Tak for al
den Godhed og Hæder, man viste mig førstegang; og i Lunds Domkirke
tonede atter, efter flere Aarhundreder Forløb, det danske Sprog med høi
Røst fra begeistrede Læber."

Digtet, som Oehlenschläger reciterede, var ikke betydeligt, men til
Gjengjæld var Foredraget og Digterens herlige Stemme af saa meget mere
betagende Virkning og gjorde dybt Indtryk paa alle.

Laurbærkroningen i Lund, der betragtedes som "Indvielsen af en ny
Æra for de beslægtede Folk", efterfulgtes af andre officielle Hædersbevisninger.
Nogle Maaneder senere modtog Oehlenschläger fra den svenske
Konge Nordstjerneordenens Ridderkors og fra Universitetet i Lund Diplom
som Doktor i Filosofien.

Tegnérs Hyldning af Hakons og Helges Digter som "den nordiske
sångarekungen" bekræftedes fire Aar efter under et Besøg, som Oehlenschläger
aflagde i Norge. Her hilstes han – af Professor Sverdrup som
Ordfører for en Deputation fra Universitetet, Storthinget og Byen – som
Nordens store Digter, der "først lærte os ret at kjende de store aandelige
Skatte, vore Forfædre have efterladt os i Arv, og i vort eget Hjem aabnede

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Nov 10 15:22:32 2021 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dandig19/0232.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free