Full resolution (TIFF)
- On this page / på denna sida
- N. F. S. Grundtvig. II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
"Herlig, mangfoldige Syn
Ud over speilklare Flade!
Thurø og Taasing og Fyn
Skuer jeg her fra mit Stade;
Bag mig den venlige Gaard
Med sine Mure saa hvide
Krandset af Skovene staar
Lun under Bakkernes Side
Lys mod det bølgende Hav.
Mellem de Lande saa skjønne
Flyder det rolige Vand,
Deilig sig øerne grønne,
Løfted i blaalige Strand ..."
Næst efter Optrinene af Kæmpelivets Undergang er Verdenskrøniken
af 1812 - eller som den fuldstændige Titel lyder: "Kort Begreb af
Verdens Krønike i Sammenhæng" - Hovedværket fra denne Tid, ikke
mindst ved Skriftets ejendommelige, delvis polemiske Karakter og al den
Uro, det gav Anledning til. Bogen var oprindelig paabegyndt paa Walkendorfs
Kollegium og bestemt til at give en kort Oversigt over Verdenshistorien
til Skolebrug; men Grundtvig indrømmer selv i "Kirke-Speil", at
den kom til at se "løierlig ud": "... da jeg nu kom til Reformationen,
syntes mig, jeg som christelig Skriftklog nødvendig maatte gribe Leiligheden
til at afmale især det ugudelige attende Aarhundrede, baade ude og
hjemme, med de sorteste Farver. Da jeg nu tillige fra mit strængt lutherskbibelske
Stade med Navns Nævnelse uden Skaansel gav vore dalevende
Digtere, Theologer og andre navnkundige Mænd deres Skudsmaal paa graat
Papir, saa var det intet Under, at Krøniken i vor ellers nu stillestaaende,
søvnige Læseverden af alle saakaldte "fornuftige Folk" agtedes hverken for
meer eller mindre end et hadefuldt ’Nidskrift, hvis flydende og ikke uvittige
Stil kun gjorde det mere giftigt og grueligt. Krøniken kom ud just til Jul
(1812), Oplaget slugtes paa faa Dage, og mine kiøbenhavnske Venner
meldte mig snart, at jeg sikkert havde faaet et Dusin Injurie-Processer paa
Halsen, dersom ikke Staten strax efter Nytaar havde spillet klar Bankerot
og derved givet Kiøbenhavnerne andet at tænke og at blæse paa. Nu kom
der kun en mat og langtrukken Pennefeide ud af det Hele ..."[1]
Saa helt mat var denne Pennefejde dog ikke. Paa Titelbladet af Verdenskrøniken
staar som Motto: "Riget og Magten og Æren er Guds i Evighed", og
det er Biblens Ord og Biblens Dom, som anvendes helt igjennem paa den
nye Tids Tilsyneladelser, paa Tidens Livsanskuelser, paa Digtning og paa
Naturfilosofi. "En aandelig Phoenix" - hedder det - "maa opleve af sin
egen Aske, dersom Folket skal genfødes til ædelt Sindelag og mandig Idræt,
og Kristendom er Underfuglens Navn. Kun naar den sjunger vist og liflig
om den Herlighed, som skal aabenbares i de evige Tider, lære de, som
oplade Øret, at offre det Timelige paa Guds og Dydens og Fædrelandets
forenede Høialter, og uden Knur at taale Tidens Pinagtighed. Kun naar
Mænd lyde paa dens Sang fra det Høie, helliges deres Idræt paa Mark og
Val, paa fjerne Bølger og i Hjemmets Hytte, thi da ere deres Gerninger
gjorte i Gud ..." Ud fra dette Synspunkt fældes der strænge Domme,
og blandt de navnkundige Mænd, der faa deres Skudsmaal "paa graat
Papir", er baade Theologen Chr. Bastholm, Digterne Baggesen og Oehlenschläger
og Repræsentanter for den nye Naturfilosofi.
Mod Grundtvigs "Verdenskrønike" rykkede først Prof. theol. Jens
[1] N. F. S. Grundtvig: "Kirke-Speil" (Side 372-73).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Sat Dec 9 19:08:14 2023
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/dandig19/0270.html
