- Project Runeberg -  Illustreret dansk Literaturhistorie. Danske Digtere i det 19de Aarhundrede /
2:228

(1907) [MARC] Author: Vilhelm Østergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Christian Wilster

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Christian Wilster.



Soranerne. - Polemiker og Digter. - 1822 Adjunkt, 1828 Lektor ved Akademiet i Sorø. -
"Doublet-Billederne". - Digtninger 1827, 1831 og 1840. - Gengivelsen af Illaden og
Odysseen (1836-37). - Død 1840.

*



Medens Christian Bredahl kun hørte til den soranske Digterkreds,
for saa vidt hans Bondegaard laa paa Sorø Akademis Gods, maa derimod
en anden, mindre betydelig og yngre dansk Digter, Chr. Wilster, nævnes
som en af de rigtige "Soranere", der stod paa Oehlenschlägers Side under
Striden med J. L. Heiberg, og som vi derfor tidligere har havt Lejlighed
til at omtale som Forfatter til "Doublet-Billederne".

Christian Frederik Emil Wilster fødtes den 27de September
1797 i Kjøbenhavn og var Søn af Højesteretsadvokat Carl Heinrich Wilster,
der nævnes som en ualmindelig begavet Mand, men ogsaa meget extravagant,
for ikke at bruge langt stærkere Ord. Det fortælles nemlig, at han
i Aaret 1799 forlod Embedsstilling og Familie og rejste til Udlandet med
en Elskerinde af engelsk Herkomst, hvorefter han levede et æventyrligt og
omflakkende Liv, opholdt sig en Tidlang ved Hoffet i Rudolstadt og var
Ejer af et Gods i det Mecklenburgske, indtil han i Aaret 1812 dømtes til
femten Aars Fæstningsarrest som mistænkt for et Giftmord[1]. En saa fortvivlet
og uhyggelig Livsskæbne maa vel have havt sin Aarsag i en sjælelig
Abnormitet, men deraf var intet gaaet i Arv til Sønnen Christian Wilster,
hvis Liv henrandt under ganske regelmæssige og borgerlige Former. Han
blev Student 1813; tre Aar senere tog han juridisk Examen med bedste
Karakter og var nogen Tid ansat som Volontær i Rentekammeret.
Men derpaa gav han sig til at studere Teologi, medens han samtidig ernærede
sig som Huslærer; i 1822 blev han Adjunkt ved Sorø Akademi,
tog samme Aar teologisk Embedsexamen, ligeledes med bedste Karakter,
og endvidere i 1827 Magistergraden for en Afhandling om den delfiske
Apollo: de religione & oraculo Apollinis Delphici, og i 1828 blev han
Lektor i græsk og engelsk Sprog ved Akademiet.

I 1820 havde Chr. Wilster været med til at stifte Studenterforeningen,
og stærkt literært interesseret som han var, tog han ivrig Del i den paafølgende
Tids Digterkamp mellem Heiberg og Oehlenschläger. Vi ved, at
J. L. Heiberg hilste ham som en Modstander, med hvem det var en Fornøjelse
at bryde en Lanse. Doublet-Billederne gav jo Vidnesbyrd om Vid
og Lethed i Versenes Behandling; han var en skarp og vittig Polemiker,
en udpræget Kontrast til sin alvorlige Medkæmper i Striden, C. Hauch,
men en ikke mindre begejstret Tilhænger af Oehlenschläger.

Ogsaa som lyrisk Digter gjør Wilster sig fortrinsvis gjældende ved sit
Herredømme over Formen og sit udmærkede sproglige Øre. Nogen stor
Originalitet besidder han ikke, og hans Produktion var lidet omfattende;

[1] P. Hansen: "Nær og Fjærn", Aarg 1878, Nr. 297.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:08:14 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dandig19/0334.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free