- Project Runeberg -  Illustreret dansk Literaturhistorie. Danske Digtere i det 19de Aarhundrede /
2:265

(1907) [MARC] Author: Vilhelm Østergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Steen Steensen Blicher

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

aa fløtter hans Haasbonds Hæjst". - "E Bindstouw" er atter og atter blevet
optrykt paany, og i Hundredaaret efter Blichers Fødsel valgte man med
Føje denne Samling til Festskrift, med Illustrationer af Carl Thomsen
og - for den lettere Tilegnelses Skyld - ledsaget af en Oversættelse af
den jydske Mundart ved P. Hansen.

Foruden hvad ovenfor er nævnet udgav Blicher, medens han levede,
endnu bl. a. "Nye Noveller" (Kbhvn. 1843), "Himmelbjergfesten 1843",
"Fem Noveller og to jydske Sange" (Kbhvn. 1844), "Min Vinterbestilling
1842-43" ["Samlede Noveller" VI-VII Del] (Randers 1844) og "Min
Vinterbestilling 1844-45" (udk. i Kbhvn. 1845). Desuden udgav P. L,
Møller
Blichers "Gamle og nye Noveller" i syv Dele (Kbhvn. 1846 og
1847) og "Digte" i to Dele (Kbhvn 1847). - I sine "Kritiske Skizzer", II
Del (Kbhvn. 1847), har P. L. Møller givet en saa træffende og velskreven
Karakteristik af Blicher og hans Digtning, at der er Grund til at anføre et
Brudstykke deraf: "... Det er bekjendt," hedder det i "Kritiske Skizzer",
"at Blichers senere Arbeider ikke have behaget saa meget som de første
(uagtet de, som vi siden skulle vise, i det Væsentlige have de samme
Egenskaber) - idetmindste ikke her. Hvorledes deres Skjæbne har været
i Jylland, er os ubekjendt. De gode Jyder kunne vistnok glæde sig ved
deres Digter, ligesom de med Rette kunne være stolte af ham; dog, hvorvidt de have en klar Forestilling om, at der, naar en Digter skal vedblive
sin Virksomhed, maa være Nogen, der kjøber hans Bøger, - det skulle
vi lade uafgjort. Men at han ikke længer gjorde Lykke her i Byen, kan
ligefrem forklares deraf, at han ikke fandt paa noget Nyt, men vedblev at
være jydsk og trohjertig, lystig og gemytlig paa sin gamle Maneer. Altsaa
Blicher var ikke længer en Nyhedsartikel, og der gives næppe noget saa
variabelt, for ei at sige troløst Publikum, som det kjøbenhavnske. Hvad
der det ene Aar hæves til Skyerne, betragtes det næste med Ligegyldighed,
og findes næste Aar igjen fuldt af Feil, ja afskyeligt ... Vi for vort
Vedkommende skulid imidlertid ikke opfordre Blicher til at slaa ind i andre
Retninger ... Han har engang erobret sig et Gebeet, hvor han er Hersker og Herre, hvor Ingen er hjemme som han, og hvor han er fremtraadt
ligesaa primitiv og original som Oehlenschläger, da han opdagede den
oldnordiske Poesi. Dette Gebeet er først og fremmest den jydske Natur,
baade den i Menneskene og omkring dem. Siden Kæmpevisetiden har
Jylland ikke havt nogen Poesi, det vil sige, Ingen har havt øie for dets
Poesi. Tankeløst er man i flere Aarhundreder draget over Heden, tankeløst har man seet paa Klitterne og hørt paa Vesterhavets Stentorstemme,
tankeløst er man gaaet forbi de gamle Herregaarde og de brune skovklædte
Bakker, medens der er skrevet milelange Vers om Øernes Naturskjønheder.
Derfor var der Noget saa magisk gribende ved Blichers Poesi, Noget paa
een Gang nyt og dog hjemligt, nyt ved Behandlingen og Anskuelsen,,
hjemligt ved den velbekjendte Virkelighed, hvorfra han gik ud, og den
folkelige Tone, hvori den fremtrylledes til et poetisk Liv. Lad et Folk
være nok saa sløvt, nok saa forgabet i fremmede Unoder; saa vidt vil det
vel aldrig komme, at det ikke skulde føle sig dybt bevæget, at ikke noget
Bedre skulde røre sig i dets Indre, naar det seer sin eiendommeligste,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:08:14 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dandig19/0371.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free