Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Thomasine Gyllembourg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Derover byggede saa Fru Gyllembourg en Fortælling i Breve med
"Præliminarier" og "Catastrophe", men hvori det indføjede "Claras
Skriftemaal" er den egentlige Novelle. Publikum fulgte disse Blade med
ivrig Nysgjerrighed uden at være rigtig sikker paa, hvad der var Digtning,
og hvad der var Virkelighed. Den hele Fortælling, med de indviklede
Familieforhold og den indspundne Kjærlighedsintrige, er lagt virkningsfuldt
og behændigt til Rette. Aaret efter skrev Fru Gyllembourg - ligeledes i
"den flyvende Post" - "En Hverdags-Historie", den Fortælling, hvorefter
hun tog sit Forfatternavn og bevarede det uforandret, indtil hendes Anonymitet
først afsløredes efter hendes Død ved det literære Testamente, hun
efterlod sin Søn.
I Henseende til de Omgivelser og Samfundslag, hvori Handlingen bevæger sig,
er "En Hverdags-Historie" mønstergivende for hele den efterfølgende
lange Række af Fru Gyllembourgs Hverdagshistorier. Forfatterinden
træder os i Møde som en overbærent dømmende, humant tænkende Personlighed;
hun kjender sin Tid og dens Mennesker, hun bygger paa de Erfaringer,
hun har høstet i sit eget begivenhedsrige Liv. Det er, som det
naturligt maa være, især det kvindelige Hjærte, som hun nøje kjender og
nøje har givet Agt paa; hun ved, at selv de bedste Kvinder kunne være
udsatte for Fristelse og Fald, og hun har erfaret, at Livet har mange
underfulde Veje, ad hvilke Menneskenes Skæbner ledes eller vildledes.
Derom fortæller hun sine Læsere, undertiden noget romanagtig konstrueret,
men dog oftest med Virkelighedens solide Bund under Fødderne og saaledes,
at Læseren føler og lever med de Personer, der fremstilles.
Fru Gyllembourgs Forfattervirksomhed falder i Tiden fra 1827 til 1845,
og indenfor dette Tidsrum skrev hun det store Antal Hverdagshistorier eller
Noveller, der allesammen blev udgivne af hendes Søn, og som efter hendes
Død blev samlede og udgivne ligeledes af J. L. Heiberg som "Skrifter af
Forfatteren til En Hverdags-Historie", l-12te Bind, 1849-51
(2den Udgave 1866-67 under Titlen "Samlede Skrifter af Forf. til "En
Hverdags-Historie"," 3die Udg. 1884). De betydeligste og tillige bedst
kjendte af Novellerne ere følgende: "En Hverdags-Historie" og "Den
magiske Nøgle" (1828), "Slægtskab og Djævelskab" (1830), "Drøm og
Virkelighed" og "Mesalliance" (1833), "De lyse Nætter" (1834),
"Ægtestand", "En Episode" og "Extremerne" (1835), "Jøden" (1836), "Montanus
den Yngre" og "Nisida" (1837), "Maria" (1839), "En i Alle" (1840),.
"Korsvejen" og "Castor og Pollux" (1844), "To Tidsaldere" (1845).
Fru Gyllembourg har desuden skrevet nogle Skuespil "Sproglæreren",
"Magt og List" og "Fregatskibet Svanen" (1831) og "De Forlovede"
(1834); deraf ere de to førstnævnte opførte, men uden at gjøre Lykke,
J. L. Heiberg ytrer selv i sin Fortale til "Skuespil af Forf. til en Hver-
dags-Historie", at Novelledigteren skinner gjennem disse dramatiske
Frembringelser. Det vil med andre Ord sige, at det var dialogiserede Noveller,
der ikke egnede sig for Scenen. Hverdagshistoriernes Forfatterinde befandt
sig her paa et fremmed Omraade, som hun ikke beherskede.
Hvorledes Fru Gyllembourg selv betragtede sit Forfatterskab og den
Anonymitet, som det var hende saa magtpaaliggende at bevare, saa længe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
