- Project Runeberg -  Illustreret dansk Literaturhistorie. Danske Digtere i det 19de Aarhundrede /
2:323

(1907) [MARC] Author: Vilhelm Østergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Carl Bernhard (A. N. de Saint Aubain)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

derved kommet til at indeholde Interieurer, der tager sig baade levende og
vederheftige ud. Den sidstnævnte Egenskab skorter det derimod føleligt paa
for de optrædende Hovedpersoners Vedkommende. Saaledes som Christian VII,
Caroline Mathilde og Struensee fremtræder i Carl Bernhards Roman, er de
overmaade fjærne fra den historiske Virkelighed, hvad der dog snarere bidrog
til at forøge end til at formindske Bogens Sukces. Datidens Smag
var ikke for nogen Art af Realisme, især ikke hvor det gjaldt Fremførelsen
af historiske Skikkelser. Tilmed havde Carl Bernhard det Fortrin, at han
forstod at sammenføje Romanens Handling i spændende og interessante
Scener, og det var da intet Under, at "Gamle Minder" gjorde overordentlig
Lykke. - Set fra et lidt mere kritisk Synspunkt naaede Carl Bernhard dog
betydeligt videre med den næste af sine historiske Romaner: "Krøniker fra
Christian den Andens Tid",
der udkom 1847 og absolut er den bedste i
Rækken saavel ved Skildringen af det gamle Kjøbenhavn som ved de
Billeder, der er tegnet af flere af de historiske Personer. Endelig udkom
1850 den sidste af Romanerne: "Krøniker fra Erik af Pommerns Tid",
der vel ikke staar tilbage for de foregaaende i dramatisk Liv og Spænding,
men hvori der atter findes grove Forsyndelser mod de historiske Kjendsgjerninger.

Samme Aar havde Carl Bernhard skrevet Nutidsnovellen "To Venner",
men med dette Arbejde og hans sidste historiske Roman ophørte hans hidtidige
ret frodige Produktion. Fra nu af indskrænkede han sig til en Gang
imellem at yde en lille Fortælling til en Folkekalender eller en anonym
Dagbladsartikel. Ligesom J. L. Heiberg stod han uforstaaende overfor den
ny Tid, der brød frem i Fyrrerne, og i sit private Liv oplevede han adskillig Sorg og Modgang. I Midten af Tyverne havde Familien Saint-Aubain
mistet sin Formue ved Handelshuset Buntzen og Søns Fallit, og et Par Aar
efter ramtes Aubain af en langt større Sorg, idet to af hans Søskende, "den
Broder, som stod ham nærmest, og en ung Søster", blev bortrevne af en
ondartet Skarlagensfeber. Saint-Aubain levede nu alene sammen med sin
Moder, til hvem han stod i et inderligt Hengivenhedsforhold, og efter hendes
Død, der indtraf i Begyndelsen af Halvtredserne, følte han Savnet og sin
Ensomhed saa tungt, at det synes at have givet ham et Knæk for Resten
af hans Liv. Fra det samme Tidspunkt er det ogsaa, at hans poetiske
Produktion bliver saa sparsom i Modsætning til før. - Med sin fine og
elegante Optræden, med sit Præg af verdensmandsmæssig Dannelse havde
han lige fra sine tidlige Ungdomsaar været meget søgt i Selskabslivet og
en velkommen Gjæst paa danske Herregaarde; men efterhaanden som
Aarenes Tal voxede, tog Døden flere og flere af hans Venner, og i sine
sidste Aar levede han ret ensomt i sin Ungkarlelejlighed i Nyhavn, ikke
heller fri for at trykkes af økonomiske Sorger og tilsidst ramt af en smertefuld
Sygdom, hvoraf han døde den 25de November 1865. Efter hans Død
udkom de ovenfor omtalte autobiografiske Fragmenter: ,Af en gammel
Herres Erindringer", samt en Samling Aforismer under Titlen "For og imod,
Themaer for Tænkning", der ere optagne i 14de Bind af hans "Samlede
Noveller og Fortællinger".

*


<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:08:14 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dandig19/0429.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free